Beskrivelse
Moderniseret rækkehus
Velfungerende ende rækkehus beliggende i Tinglevs østlige bydel. Således har du fra boligen gåafstand til Tinglev sø og mose, der byder på flot natur og dyreliv. Desuden er der cykelafstand til midtbyen med indkøbsmuligheder, banegård, skoler og børnehaver.
Boligen er velindrettet og rummer 2 gode soveværelser, stue med luft-luft varmepumpe (installeret i 2019) samt udgang til syd-vest vendt terrasse og have. Lyst køkken og moderne badeværelse med gulvvarme samt fordelergang med skabsvæg, hvor der er plads til vaskesøjle. Der er tilhørende en dejlig lukket have, som særligt udmærkes ved, at der er et grønt område bagved, således kan du sidde ugenert i haven. De fleste vinduer er skiftet i løbet af de seneste år.
Udvendigt finder du en praktisk carport, samt to gode redskabsrum, hvoraf det ene er isoleret. Opvarmning sker via luft-luft varmepumpen i stuen, samt elradiatorerne i værelserne. En bolig til dig, der ønsker en nem bolig både ude og inde, som gør at du kan bruge fritiden på en masse andet spændende….