Beskrivelse
Fantastisk beliggenhed i tredje række fra Storebælt
Det er lidt syd for Kobæk Strand, at I finder dette fremragende sommerhus fra år 2015. Beliggenheden er absolut sublim, for huset ligger nemlig ud til fredede, grønne arealer og i bare tredje række fra kysten. Boligen indeholder tre værelser, et badeværelse, et bryggers og et lyst, åbent opholdsmiljø med udgang til haven.Det er selvfølgelig stranden, der er det helt store trækplaster, og takket være den behagelige afstand til Kobæk Strand, har man en meget mere privat fornemmelse af ophold ved kysten her. Den nære relation mellem ejendommen og stranden gør det aktuelt både for sommerens dukkerter og vinterbaderen, ligesom SUP-boardet og kajakken hurtigt sættes i vandet. Denne fornemmelse skal kort sagt opleves. I kan også nyde afslappende gåture i de nærliggende, grønne områder, og så har I under ti minutter i bil til Skælskør, hvis der skal ske lidt andet.Hjemme på adressen troner det flotte, sorte hus med matchende vinduer og tag. Omkring boligen strækker den lækre træterrasse sig, som er overdækket nogle steder og ligeledes giver plads under åben himmel. I vil elske udsigten, og derudover får I glæde af en udendørsbruser samt et udekøkken.I opholdsmiljøet vil I opleve et fantastisk lysindfald, ligesom loft til kip sikrer en skøn atmosfære. Her er der hele to dobbeltdøre til udearealet, mens brændeovnen bliver en fornøjelse, når I er på besøg i vinterhalvåret. Huset har desuden en varmepumpe. Madlavningen bliver et tiltalende projekt i det stilrene køkken med kig ud over opholdsmiljøet. Det ene værelse ligger separat, mens de to andre findes side om side ved badeværelset, der har bruseniche. Til slut råder I over et praktisk bryggers og en ekstra soveplads på hemsen. Skal I skabe ferieminder her? Så bestil en fremvisning allerede i dag….