Beskrivelse
Mindre villa med udestue og solrig have i Salten
For enden af en lukket vej i Salten nær Them bliver du mødt af denne etplanvilla, der udnytter enhver kvadratmeter. Boligen rummer 83 af slagsen, og dertil kommer en udestue, en carport, en overdækket terrasse og en lukket have.
Du træder som det første over dørtrinnet til en flisebelagt entré, og på venstre hånd ses et teknikrum og et moderne badeværelse med sorte klinker, flot vaskemodul og en separat bruseniche. På højre hånd findes boligens to regulære værelser, der har faste skabe, og ret fremme udfolder opholdsmiljøet sig med køkken og stue i ét. Det åbne miljø sikrer, at samtalerne flyder på tværs af aktiviteter, og der er god plads til at arrangere spisebord, sofagruppe og hyggekrog. Udestuen bliver et skønt opholdssted fra forår til efterår, og herfra er der adgang til haven.
Udendørs venter en dejlig, lukket have, hvor der er plads til afslapning og leg. Den overdækkede terrasse bliver et hit gennem de lune måneder, og da haven strækker sig mod vest, er der sol, helt til den går ned. Til villaen hører også en carport og et skur.
Du bosætter dig for enden af en lukket vej tæt på naturskønne omgivelser med åbne marker og Pårup Skov, som indbyder til gåture under trækronerne. Alle hverdagens fornødenheder er nemme at tilgå, da der er omkring to kilometer til indkøbsmuligheder, skole, dagtilbud og sportsfaciliteter i Them. Pendleren er ligeledes tilgodeset af den hurtige adgang til Silkeborg og Brædstrup, som du er placeret lige i smørhullet af….