Beskrivelse
Classic Plus 4
Dejligt fritidshus beliggende ved Lalandia i Billund, tæt på en af Danmarks største turistattraktioner Legoland. Huset er opført i træ og med betontagsten. Boligarealet er 72 m2 og indrettet med køkken i åben forbindelse med stuen, hvorfra der er udgang til overdækket terrasse. Badeværelse med bruseniche. Soveværelse med dobbeltseng + en barneseng, samt et værelse med to enkeltsenge. Gulvvarme overalt. Alt inventar er fra Tvis, og køkken er udstyret med kvalitets hårde hvidevarer. Der er internetadgang, samt fladskærms TV med danske og udenlandske tv-kanaler, samt Lalandias info-kanal. Endvidere forefindes redskabsrum 3 m2. Feriehuset er beregnet til 4 personer + et barn fra 0-2 år. Der er indgået aftale om udlejning med Lalandia Billund A/S med en estimeret lejeindtægt, som er udarbejdet i 2019, på kr. 125.000.- til ejer på årsbasis. Køber indgår i alle sælgers rettigheder og forpligtigelser i h. t. aftalen om udlejning med Lalandia Billund A/S….