Beskrivelse
Flot etplansvilla fra 2010
I et godt og børnevenligt kvarter i landsbyen Sommersted, bliver du her præsenteret for
en nydelig villa. I 2010 blev villaen opført og villaen fremtræder i dag i meget nydelig
stand. Der er herfra kort afstand til byens skole og købmand.
Du får velindrettede 120 m² der er fordelt på en funktionel planløsning i et plan. Fra den
overdækkede indgang træder du ind i entréen, hvorfra der er adgang til bryggerset.
Videre bevæger du dig ind i husets køkken med lyst og tidløst inventar, og i åben
forbindelse hermed er stuen. Her er der en stor vindueskarnap, der er med til at give en
god rumeffekt og lysindfald. Videre ad fordelingsgangen har du værelsesafdelingen, som
byder på to værelser og et soveværelse, som alle er af god størrelse. I denne afdeling er
også badeværelset med lyst inventar.
Haven er af nem og overkommelig størrelse, og dermed let at holde i hverdagen. Fra
terrassen kan sommeren nydes til fulde, samt gode forhold til familiens biler. Derudover
kan det nævnes at der er et stort værksted og et redskabsskur under samme tag, som
selve boligen.
Byen har sin egen skole, børnehave og købmand. Der er et rigtig godt lokalsamfund og
arrangeres årligt forskellige arrangementer for byens borgere. Derudover er der 10 km. til
Vojens og 14 km. til Haderslev hvor de større indkøb mv. vil kunne foretages. Desuden
er der også kort afstand til motorvejsafkørsel….