Beskrivelse
Etplansvilla med mange fordele i Asnæs
I får meget for pengene, når I får fingrene i denne etplansvilla, der endda er klar til overtagelse. Familielivet har gode forudsætninger med blandt andet tre værelser, en rummelig stue og et praktisk bryggers, ligesom I kan folde jer ud med hygge i haven. Området er endnu en fordel med nærhed til alle Asnæs faciliteter.Lyset strømmer gavmildt ind fra syd og vest i den rummelige stue, hvor hyggelige retrotræk såsom lamelopdelingen inspirerer jer til at skabe en herlig base til middage ved det lange bord og familiefilm i sofaen. Terrassedøren slås op på varme sommerdage, så de små kan suse ud og ind, og I kan flytte aftensmaden ud i det fri. Lækkerierne bliver til i det tilstødende køkken, hvor I også kan have en lille spisekrog til den hurtige servering af morgenkaffen.En samlet soveafdeling byder jer på tre værelser, som forældre og børn hver især kan gøre til deres. Hvis I er knap så mange, frister et hjemmekontor eller et hobbyrum måske. Badeværelset er med bruseniche, og på gæstetoilettet finder I retrofliser. Se til slut det praktiske bryggers med egen indgang, der gør det let at smide morgenens løbetøj direkte i maskinen.Nyd solen i den sydvendte have, der ikke kræver en masse vedligehold, så I kan dedikere fritiden til havespil og leg samt afslapning i det dejlige sommervejr. I indkørslen er der carport og garage.I korte vendinger bor I tæt på det hele. I dette attraktive område ligger gymnasiet nemlig lige på den anden side af vejen, og I kan tilsvarende gå til skole og daginstitution, ligesom I let får en aktiv fritid med et væld af sportsaktiviteter tæt på. Desuden har byen togstation, og nyd også områdets natur med eksempelvis byparken og gadekæret.Kom og se nærmere….