Beskrivelse
Plads til familieliv og en attraktiv beliggenhed!Her er tale om en funktionel og velindrettet familievilla, der føles langt større, end boligens 124 m². Villaen er opført i 1979. Her køber man en sund og veludført bolig og samtidig får man en attraktiv beliggenhed. I villaen er selve boligarealet indrettet med bryggers/baggang direkte fra indkørslen og carporten. Der er også entré midt i villaen, denne bruges dog sjældent. Fra bryggers er der adgang til det lyse og rummelige køkken/alrum, hvorfra der er åbent til stuen. I stuen er der overraskende god plads til både dagligstuemøbler og stort spisebord med plads til mange gæster. Fra den vestvendte stue er der udgang til en meget skøn overdækket træterrasse. Stedet er perfekt til skønne sommeraftener, hvor man både kan sidde i ly og læ for dug og regn. Fra stuen er der adgang til fordelingsgang, hvorfra der er adgang til husets to børneværelser, entre, soveværelse og badeværelse. Entreen benyttes p.t. til gæsteværelse. Badeværelset fremstår lyst og venligt og med god skabsplads. Villaen er beliggende på en grund på 765 m². Grunden ligger højere end stamvejen, hvilket giver en følelse af at være privat og ugeneret, når man opholder sig i indkørslen og haven. Der er god plads på grunden til både leg og boldspil. Villaens carport ligger i forlængelse af indkørsel. Her er tale om en muret carport med redskabsrum. I haven findes endvidere et rigtig godt redskabsrum. Hyldevang er et godt og roligt villakvarter i Give, med blot 5-10 min. kørsel på cykel eller gåben til midtbyen. Her er stisystemer rundt i området, og begge skoler i Give, fritidsordning og børnehaver ligger 10-20 min. gang herfra. Kvarteret er roligt og børnevenligt, og børn kan trygt lege og cykle i kvarteret. I Give midtby er der indkøb, specialbutikker, sportstilbud og spisesteder. Naturen og bl.a. Give Plantage kan nås indenfor ca. 10 min. gang. Her findes der gode stier og ruter for både gå-, løb- og cykelture. Det midtjyske motorvejsnet mod Herning, Vejle eller Billund kan nås indenfor kun 5 min. kørsel….