Beskrivelse
Villa med attraktiv beliggenhed i Sydbyen
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –
Hyldgårdsparken 1 er opført med flot hvidvandskuret facade med betontagsten og plastikvinduer. Huset er fuldmuret og fremstår med hvidmalet vandskuret indervægge. Til huset er der 33 m² muret carport og redskabsrum samt lukket sydvendt have med dejlig terrasse. Der er selvfølgelig gulvvarme i hele boligen.
Ejendommens beliggenhed er intet mindre end fantastisk! Herfra er kort afstand til skole, indkøb og grønne områder. Der er stisystem til mere eller mindre hele Sydbyen. Derudover er der ikke langt til motorvejen, hvorfra man nemt kan komme til bl.a. Silkeborg, Aarhus og Herning m.m.
Villaen er indrettet med kombineret entre/bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler, stort køkken/alrum med lyst inventar, nedsænket stue med brændeovn og et dejligt lysindfald fra det store vinduesparti mod haven. Værelsesafdeling med 2 gode værelser og tilhørende badeværelse med bruseniche samt et værelse i samme ende som soveværelset. Soveværelse med skabsvæg, udgang til haven og adgang til rummeligt forældrebadeværelse med bruseniche.
Huset fremstår utrolig pænt, velholdt og indflytningsklar!…
Beskrivelse
Velholdt familievenlig villa med god beliggenhed
I et fredeligt og børnevenligt kvarter i Ikast ligger denne flotte og familievenlige villa og venter på, at de nye ejere dukker op væbnet med flyttekasser og store forventninger. Her får man en virkelig velholdt og veldisponeret bolig med en rigtig god planløsning og den perfekte beliggenhed helt tæt på skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder.Villaen er opført i 1995 og er løbende vedligeholdt, så den fremstår i imponerende flot og indflytningsklar stand. De 141 kvadratmeter er godt udnyttet og planløsningen passer perfekt til den moderne familie, der sætter pris på store, lyse opholdsrum og gode værelser med plads til at udfolde sig på.Allerede når man ankommer til ejendommen, bemærker man den indbydende atmosfære, der præger huset. Haven er smukt anlagt og den flisebelagte indkørsel viser vejen til den solide, murede carport, hvor bil og cykler kan holde i tørvejr.Når man træder ind ad hoveddøren, mødes man af et godt bryggers. Herfra går man videre ind i det rummelige og smagfuldt indrettede køkkenalrum, der i det daglige fungerer som familiens samlingspunkt. Her er der praktiske, lyse klinker på gulvet, masser af gode skabe til potter og pander samt en stor spiseplads, så der også er plads til gæster omkring bordet.Fra alrummet går man et enkelt trin ned til den charmerende og meget hyggelige opholdsstue med brændeovn og store vinduespartier mod syd, så der er masser af lys fra morgen til aften. To af husets værelser er placeret husets østlige ende sammen med et dejligt badeværelse med bruseniche. I den østlige del finder man det imponerende flotte og meget lyse soveværelse med skabsvæg, husets andet badeværelse, der ligeledes er indrettet med bruseniche, samt det sidste af de i alt fire værelser. Udenfor venter en dejlig lukket og meget solrig med flere flotte terrasser, hvoraf den største er vendt mod syd….