Beskrivelse
DEJLIGT RÆKKEHUS PÅ 125 KVM I TO FULDE PLAN
Velkommen til Hyrdeengen 263 i Vallensbæk – Et dejligt rækkehus i to fulde plan med østvendt aflukket gårdhave og vestvendt træterrasse i et attraktivt børnevenligt kvarter. Boligens 125 kvm byder dig velkommen med sin flisebelagt gårdhave, hvor morgenmaden kan nydes. Fra gårdhaven kommer du ind i en kombineret entré og fordelingsgang med brygges/vaskerum/gæstetoilet på venstre hånd, trappe til første sal samt indgang til spisekøkken med spiseplads ved vindue mod gårdhaven. Fra køkkenet er videre adgang til større stue, hvor familien kan samles inde som ude, da der er udgang til træterrasse. Første salen byder på hele tre rummelige værelser hvoraf det ene har walk in closet. De to vestvendte værelser har udgang til altan. På førstesalen er desuden et rummeligt lyst badeværelse med både brus og kar. I Hyrdeengen 263 er du tæt på de gode og nødvendige dagligdags faciliteter som nærliggende skoler, indkøbsmuligheder og grønne områder, som gør dagligdagen nemmere. Ligesom nem adgang til offentlig transport og motorvejsnettet gør turen til og fra arbejde nemmere. Hyrdeengen 263 er en ejendom, der er værd at besigtige….