Beskrivelse
ENESTÅENDE, GENNEMRENOVERET VILLA PÅ FØRSTE VILLAVEJ MOD NORDVEST FRA RÅDHUSPLADSEN
En stor, flot og stemningsfuld villa tager imod børnefamilien på boligjagt. Adressen er Hyrdevangen 37, og her finder vi charme for alle pengene. Huset løbende blevet totalrenoveret, så det i dag står indflytningsklart med den rette kombination af flotte detaljer og moderne kvalitet. Starter vi med at sætte scenen, ligger Hyrdevangen 37 som del af et stort, hyggeligt villakvarter tæt på Utterslev Mose. Man er godt tilbagetrukket fra Hareskovvej, men stadig tæt på, så man kan nyde godt af de nemme transportmuligheder. Det børnevenlige kvarter med det særdeles gode naboskab, hvor folk virkelig er hjælpsomme og opmærksomme på hinanden, er selvfølgelig tæt på den tilknyttede Utterslev Skole, der ligger bare 650 meter fra hoveddøren, og i cirka samme afstand findes bydelens boldklub og flere pasningstilbud, der virkelig understøtter familievenligheden. Og mens man har den uspolerede natur omkring mosen og Bispebjerg Kirkegård i gåafstand, kan man cykle til Rådhuspladsen på lidt over 20 minutter. Hyrdevangen er en rolig villavej der nærmest kan betegnes som en Allé med flotte træer hele vejen ned langs vejen. Til huse har man egen indkørsel, en frodig forhave, skur, og adgang til baghaven. Baghaven er et centralt tema for denne skønne ejendom, da man er komplet ugeneret. Her er hyggelig fuglekvidren, sol stort set hele dagen og aftenen, en simpel have, og et godt terrassemiljø. Det bliver ikke bedre. Ejendommen dateres til 1944 og åbner sig op med 252 etagemeter inklusiv fuld kælder. Plads er der altså nok af, og planløsningen rummer således stue og køkken i åben forbindelse, 1 luksuriøst badeværelse og mulighed for etablering af et ekstra badeværelse, gode værelser, vaskerum, opholdsstue og en række gode disponible rum. Indretningen er optimal, men der er bestemt også muligheder i huset. Som tidligere nævnt kan der etableres badeværelse i gæstetoilettet på stueplan, 1. salen kan opdeles til to værelser da der er trukket stigstrenge til opvarmning, køkken er placeret ovenpå gulv, og kan rykkes ud i spisestue, så der opstår plads til ekstra værelse på stueplan. Der er tænkt over tingene. I entréen kan husets tre etager tilgås. Køkkenet fremstår i et flot sort/hvidt tema der harmonerer perfekt med de flotte kirsebærstrægulve. Her er alt i hårde hvidevarer, udsyn til vejen, et skønt lysindfald og åben forbindelse til spisestuen. Fra spisestuen er der yderligere forskudt adgang til TV-stuen hvor havens grønne farver kan nydes, og direkte udgang til haven. 1. salen består pt. af ét stort værelse m. lyse plankegulve, skrå vægge med ovenlysvinduer og LED-spots i loftet. Fra trappe op til 1. sal er der også trappe ned til kælderen, som er helt igennem anvendelig, og det er nemmest svært at forstå, at man er i en kælder. Her er 3 store, disponible rum med over 2 meter til loftet, fritliggende loftsbjælker, gennemgående gulvvarme, et stort opholdsrum og bad med jacuzzi. Det er ikke hver dag, at så gennemført en villa i det københavnske nabolag finder vej til boligmarkedet – og med andre ord skal den opleves, inden det er for sent!Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering….