Beskrivelse
Spændende arkitekttegnet villa
Fuldmuret, hems på værelser, elbetjente Velux ovenlysvinduer og garageporte, masser af indbyggede spots, trin til hævet stue, gennemgående pejseindsats, delvist overdækkede terrasser og professionelt anlagt have m.m. Her er tænkt på det meste i denne arkitekttegnede villa fra år 2008. Indretningen samt valget af materialer er absolut velovervejede, hvorfor huset er tidløst med en funktionel planløsning.Flotte murstensfacader, ensidig taghældning, sorte træ-/alu. vinduer og zink tagrender. Indenfor er der gennemgående vandskurede vægge, gipslofter til kip, smagfuldt hvidt inventar, gulvvarme under træ- og klinkegulve.I alt 194 m2 bolig indrettet med kombineret entre og bryggers med vaskefaciliteter i god arbejdshøjde. Direkte adgang til dobbelt garage under husets tag med elporte, epoxygulv og særskilt isoleret værksted/redskabsrum. Fra entre/bryggers er der desuden adgang til et stort værelse anvendelig til mange formål – f.eks. motionsrum eller stort hjemmekontor. Lækkert køkken/alrum med udgang til delvis overdækket terrasse mod øst. Dejligt lysindfald fra ovenlysvinduer og gennemgående pejseindsats til hyggelig hævet opholdsstue. Fra opholdsstuen er der udgang til stor overdækket vestvendt terrasse med markise og forskudt halvmur. Voksenafdeling med kontor/værelse, soveværelse med eget walk-in og adgang til stort badeværelse med væghængt toilet og bruseniche. Mulighed for etablering af f.eks. spa. 2 rummelige værelser med store hemse og tilhørende fælles badeværelse med væghængt toilet og bruseniche.Grunden er på 1.001 m2 og anlagt af havearkitekt. Der er således en gennemført rød tråd i haven med beplantning som fyr, lavendel, lyng, roser, rhododendron o.lign. Desuden flisebelægninger med grønne implementerede bede.Lukket vej i børnevenligt kvarter med fælles legepladsområder og grønne arealer, hvor stier fører til bl.a. Vandkraftsøen og den smukke varierede natur omkring. Mejrup er en attraktiv forstad til Holstebro med stærkt sammenhold og engagement. Her er indkøbsmuligheder, kultur- og fritidscenter, friluftsbad, skole til 9. klasse og fritidsordning m.m. Desuden nem adgang til motorvejen som støder op til byen….