Beskrivelse
Dejlig rødstens villa – eftertraget kvarter.
Her udbydes gedigen murermestervilla i et af Roskildes mest eftertragtede kvarterer. Du får her en smuk villa på hele 265 etagemeter. Boligen er beliggende i Roskilde Vest i gåafstand til skole og tæt på Skomagergade og centrum. Huset fremstår i flot stand. Det fremstår i den helt rigtige murermesterstil med røde mursten / tegltag. De 265 etagemeter fordeler sig på 175 m2 beboelse samt en højloftet og anvendelig underetage på 90 m2. Til ejendommen hører en dejlig have og en grund på i alt 720 m2. Man bydes velkommen i en rummelig entré, hvorfra der er adgang til et praktisk bryggers. Husets hjerte er det store og gennemlyste stue/køkken/alrum. Her får du en stor stue med masser af plads og åben forbindelse til det store køkken/alrum. Køkkenet fremstår stilrent og minimalistisk med hvide, grebsfrie fronter og en smuk massiv bordplade. Fra alrummet er der udgang til terrassen, og fra stuen fører en trappe til førstesalen. I stueplan findes desuden et flot badeværelse med brus. På 1. sal finder du tre store soveværelser, hvor af det ene har adgang til hems samt endnu et flot badeværelse med både brus og badekar. Kælderen har en god loftshøjde og rummer to store disponible rum i boligkvalitet, et vaskerum, et opbevaringsrum samt et viktualierum/vinkælder.