Beskrivelse
Moderne, indflytningsklart rækkehus i to plan tæt på Vejle Fjord og med udsigt til skov
På Ibæk Strandvej 28C, med skoven nærmest beliggende i baghaven, finder I det moderne rækkehus i to plan, hvor det eneste I skal tænke på er at bære flyttekasserne inden døre og begynde at indrette jeres nye base omkring hverdagen. Fra adressen er der kort afstand til alle hverdagens bekvemmeligheder, hvad enten det drejer sig om midtbyens mange spændende tilbud, skoler, pasningsmuligheder eller skoven og Vejle Å, munder ud i Vejle Fjord, og kan nås til fods på få minutter. Rækkehuset, der er opført i 2021, fremstår udefra moderne med et minimalistisk udtryk, hvor I inden døre kan se frem til en rummelig 5-værelses energivenlig bolig med gode lysindfald, gennemgående materialevalg og gulvvarme. Der er højt til loftet, hvilket øger den gode rumfornemmelse, og som gør sig gældende i alle hjemmets rum. Boligen indeholder 152 kvm fordelt på to plan med et badeværelse på hver etage. Førstesalen er, hvor I finder de private gemakker – hele tre værelser, der nemt kan indrettes til herlige børne-/ungeuniverser, -kontor eller gæsteværelse samtidig med I får adgang til et rummeligt soveværelse. Stueplan indeholder til gengæld boligens leverum. I ankommer til boligen via bryggerset, der står knivskarpt med masser af opbevaringsplads ligesom der er mulighed for tilslutning af vaskefaciliteter. Herfra træder I videre ind i køkkenet, der ligger i åben forbindelse med stuen. Køkkenet fremstår ligeledes gennemført med masser af plads til både opbevaring og madlavning – Fra stuen er der udgang til en dejlig terrasse og grønne have, hvor der er plads til at indrette en lille oase, hvor grillmiddage og eftermiddagens sol kan nydes. Til rækkehuset hører to skure.


