Beskrivelse
PRÆSENTABEL VILLA MED SKØN HAVE
Vi har fornøjelsen af, at tilbyde denne klassiske og smukke ejendom, til salg. Placeringen af denne fine villa er perfekt, hvis man er til grønne områder omkring Ermelunden og Hundesømosen. Endvidere ligger vigtige indfaldsveje ikke langt herfra, så man hurtigt kan være på vej mod København eller Kgs. Lyngby. Den præsentable hvide villa er fra år 1935 er løbende renoveret og emmer af elegance fra det nyere tag fra 2016, pudset facade fra 2016, de småsprossede vinduer til det lyse og imødekommende udtryk. Haven er pragtfuld og danner nemt en ramme om udelivet, og særligt terrasserne bliver yndede opholdssteder, hvor I kan nyde solen på alle tider af dagen. Ydermere er alle byens bekvemmeligheder til rådighed i nærområdet. I bosætter jer i et særdeles fredeligt og familievenligt kvarter, hvorfra I nemt kan bevæge jer rundt på fx cykel. I vil hurtigt finde, at alle hverdagens gøremål ligger i fornuftig afstand da denne del af Gentofte med de gamle hyggelige villaer, små søer og snoede veje, der nemt leder jer rundt. Når I ankommer til Ibstrupvej, vil I fornemme roen og den helt særlige stemning, der karakteriserer netop Jægersborg, hvor børnefamilier trives. Villaens placering højt på grunden er særligt god da man således har en skøn udsigt over den flotte have. Haven er sydvendt og præget af stedvise træer, stengærde og flisebelægning. Inden døre venter et pragtfuldt interiør med originale udsmykninger, moderne løsninger og godt lysindfald. Særligt i de store opholdsrum bemærkes dekorationer af stuk i lofterne, og sollyset bevæger sig uhindret via franske døre. Beboelsen centrerer sig omkring køkken-alrummet der ligger i åben forbindelse til spisestuen, hvor køkkenet lægger op til fælles madlavning og hyggelige stunder. Her er to stuer en suite i stueplan, hvor I, i spisestuen finder den gode brændeovn. I den modsatte ende finder I dagligstuen med fint kig til haven. Stueetagen råder endvidere over et flot badeværelse med gulvvarme- og bruseniche, samt et godt værelse, mens der på førstesalen er yderligere to gode værelser (begge med aircondition), badeværelse samt et værelse/kontor. Kælderetagen supplerer med lyst vaskerum og nydelig vinkælder. Ring for en fremvisning, da denne villa rummer mere end beskrivelsen. Vi ses på Ibstrupvej 22….