Idomlundvej 52, 7500 Holstebro

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Her er villaen for dem som ønsker god og fleksibel plads – både ude og inde. Og er man f.eks. en børnefamilie, er Idom desuden et oplagt valg. Her er bl.a. skole til 7. klasse, Børnehuset Solkær med børnehave og vuggestue og ikke mindst det moderne Idræts- og Kulturcenter Plexus m.m. Et unikt og trygt landsbyfællesskab ca. 9 km vest for Holstebro med mange ildsjæle og hele to gange er prisen for årets landsby modtaget. Se evt. mere på www.idom-raasted.dkVillaen er beliggende som den sidste på en lukket vej. Kvarteret er fredeligt og den i alt 1.728 m2 grund med smuk have er nærmest som en lukket oase. Her er køkkenhave og 2 drivhuse, masser af frugttræer og højbede, hønse- og hundegård samt indtil flere hyggelige terrasseområder m.m. Fremhæves skal særligt havens bagerste del med bl.a. shelter. Man skulle næsten ikke tro, at placeringen er indenfor byskiltet, hvorfor villaen her kunne være et godt alternativ til det lille “sted” på landet. I alt 225 m2 fordelt i 2 plan samt 16 m2 garage med port. Integreret garage med direkte adgang til godt værksted og husets bryggers. Huset er løbende vedligeholdt og moderniseret med bl.a. udskiftet HTH inventar – senest i bryggerset i en smagfuld lysegrå farve. Desuden et udskiftet køkkeninventar med gennemtænkt opbevaringsplads og et totalrenoveret badeværelse med gulvvarme. Hele 3 hyggelige “ildsteder” i huset – brændeovn i både stueplan og på 1. sal samt pejs i den i øvrigt skønneste og gennemførte udestue. På 1. sal fordeler et rummeligt trapperepos sig ud til 2 værelser samt soveværelse med udgang til svalegang. Pænt toilet og stor opholdsstue med brændeovn og udgang til svalegang. Her er der den mest fantastiske og langstrakte udsigt over de nærliggende marker.Hall i stueplan med trappe til 1. sal og adgang til det totalrenoverede badeværelse med både bruseniche, spabad og vaskemaskine. Adgang fra badeværelset til et godt værelse med masser af skabe, hvorfor det kunne være nærliggende, at anvende som walk-in. Dejligt køkken/alrum med brændeovn og stor opholdsstue med masser af lysindfald fra store vinduespartier mod haven. Herfra er der skydedøre til udestuen med direkte udgang til en stor sydvestvendt terrasse….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Idomlundvej 52, 7500 Holstebro1.395.000 kr.6.215 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.274 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 225 ㎡Grund: 1728 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1977