Beskrivelse
Den arkitektonisk smukke tidligere stationsbygning i Nr. Felding – nu til salg!
Hvis man er på kig efter en bolig med æstetisk arkitektur og bevaret historie i smagfulde moderne rammer, så er muligheden der nu! Dette karakteristiske hus i Nr. Felding er tegnet af den anerkendte danske arkitekt Ulrik Plesner og har i sin tid fungeret som stationsbygning langs med den nu nedlagte Ørnhøjbane. I dag ses således…og heldigvis, stadig f.eks. en intakt ventesal med originalt terrazzogulv, egetræsbænke og messing billetluge med charmerende slitage på vægge fra ventende togrejsende. Desuden installeret brændeovn, hvorfor man modtages i fantastiske hyggelige rammer. Foruden fungerende præsentabel hall er ventesalen også gennemgangsrum til husets fællesrum fra det store funktionelle bryggers og forældreafdeling. Den lækre forældreafdeling rummer et stort soveværelse i åben forbindelse med eget walk-in samt badeværelse med både spa og dobbelte brusere. Udgang til gennemført fantastisk udestue, hvor glasdøre kan skydes til side til haven. Et hvidt trægulv har afløst fliser fra den tidligere østvendte terrasse og der er selvfølgelig gjort plads til husets originale vandpumpe, som faktisk stadig kan pumpe vand op.I den store lyse vinkelstue er der lagt et flot sildebensparketgulv i eg som er ført videre til husets meget smagfulde køkken/alrum. Franske døre adskiller disse fællesrum og der er isat et enkelt og stilfuldt hvidt grebsfrit køkkeninventar. Desuden udgang til meget ugeneret sydvendt overdækket terrasse og haven med bl.a. et dejligt bålpladsområde.Gang med fint gæstetoilet, udgang til den skønne udestue og trappe til både 1. sal og kælder. Kælderarealet er på ca. 12 m2 og anvendes til opbevaring samt bl.a. vinrum. 1. salen er et børneparadis med rummeligt trapperepos som fordeler sig ud til fælles walk-in og stort badeværelse med både bruseniche og badekar. Desuden store værelser som passer til både teenageren eller de mindre børn og alt deres legetøj.Tilhørende 52 m2 dobbeltgarage med porte og bagvedliggende redskabsrum. Garagen har harmonisk flotte samme stil som boligens smukke røde kulbrændte murstensfacader og valmede tegltag. Murede søjler viser vejen til den store grusbelagte indkørsel og forhavens fliseareal med beplantede krukker indikerer, at her bydes man velkommen indenfor i dette spændende og helt igennem unikke hus!…