Beskrivelse
Når kun det bedste er godt nok og komforten er i højsædet
Hverdagen eller weekenden bliver lidt mere spændende, når man kommer ud til et sommerhus – der i den grad sætter dagsordenen for, hvordan man også kan bo.Huset byder på 139 lyse og stilfulde kvadratmeter, og den særlige udformning indvendig skaber spændende vinkler, uden at det går udover funktionaliteten – for ejendommen her er som skabt til familien, der værner om hygge og samvær. Ligesom huset så er der masser af hyggekroge i den sydvendte og overskuelige have, med særligt fokus på nemhed – når man er i sommerhuset.Der er flere solrige terrasser og skyggefulde pletter, hvor man kan nyde aftensmaden eller blot slappe af efter en begivenhedsrig uge. En solid bred bøgehæk giver en dejlig ugeneret ramme om udelivet, og der er naturligvis også en stor græsplæne, hvor børnene kan lege trygt. Ankomsten til ejendommen byder på stort indkørsel- og parkeringsareal, ligesom der også er bred flisegang rundt om ejendommen og et 9 kvadratmeter stort anneks, naturligvis opført i samme stil som selve boligen.Netop tryghed rimer også på beliggenheden. Ildtornvej er en privat fællesvej, uden den store trafik og her finder man et rigtigt godt naboskab. Når roen er faldet på, er området beriget med alverdens naturoplevelser! – gå en tur i Rosenfeldt Skoven og nyd samtidig det smukke store gods – der på afstand kan beundres – tag turen på cykel ad de små veje helt ud til spidsen af Knudshoved – hvor alt ånder fred og idyl – eller tag blot hinanden i hånden og gå langs vandet.Ejendommen har været i families eje siden den blev bygget i 2001 og bygget efter sælgers egne ønsker og behov, med facader i sibirisk lærk og sortglaseret tegl.Her er velfungerende grundejerforening, som bl.a. også står for opsætning og nedtagning af badebroen, i sommersæsonen, stort grønt fællesareal når man skal ud og “ligge ved stranden” og ekstra lille bonus er, at alle vejene er lukkede og private.Det første man møder når man træder ind i den åbne entré, er fornemmelsen af lyset – der brager ind fra ovenlysvinduerne, hvor solens stråler kaster sine stråler ind i de forskellige rum. I entréen er der også indbyggede skabe, garderobeplads, samt separat indbygget skab med vaskesøjle.Tre store og lyse værelser, kontor, walk-in-closet samt soveværelse med eget separat toiletafsnit.Spændende badeværelse med loft til kip, muret bruseniche, hjerteformet spabad og sauna.Køkkenet fra HTH ligger inde til venstre – i åben forbindelse med den store lyse stue, med loft til kip, hems, brændeovn og udgang til den store overdækkede terrasse og haven.Der er også mere end gode muligheder for overnattende gæster på to af de tre hemse.Overalt hvor der er klinker er der gulvvarme, brændeovnen står centralt i stuen og ellers er her varmepumpe – så mon ikke det går det hele?Der er kort fortalt skruet op for den moderne komfort, uden at funktionaliteten træder i baggrunden. Overalt i boligen er der højloftet, men en smuk fornemmelse af “højt til himmelen”….