Beskrivelse
DET DUFTER AF RIGTIGT SOMMERHUS
Åbent hus med tilmeldingskrav 28/10 – klik på billede –
Sommerhusområdet Illeris nær Hvalpsund, er et helt særligt sted. Herfra er der kort afstand til Limfjordens bølger, eller ad stier gennem den gamle skov, ind til et bredt udvalg af spisemuligheder på havneområdet i Hvalpsund. Som sommerhusejer i Illeris, bliver du en naturlig del af et fællesskab i en god grundejerforening som altid sørger for at området står flot og ingen ting forfalder.
Det autentiske sommerhus er oprindeligt opført i 1974 og fremstår originalt inde og ude, men velholdt og dufter af rigtigt sommerhus. Indretningen på 60 boligkvadratmeter, er hyggelig på den rigtige sommerhusmåde med to værelser, køkken og stue i ét, og et badeværelse.
Grunden er i sig selv et særligt sted. 1.230 kvadratmeter græsplæne omgrænset af ny sat hæk, og grænser op til uberørte arealer hvor man fra grunden og sommerhuset kan nyde dyrelivet i området.
Drømmer du om et rigtigt sommerhus, så er dette måske et godt bud til dig og din familie?…