Beskrivelse
Veldisponeret villa til familien med dobbelt garage og skøn gårdhave – tæt på skole og børnehave
Her er rammerne til børnefamilien, der elsker leg og hygge på den overdækkede terrasse, grill i gårdhaven eller en god fodboldkamp på skærmen i stuen. Villaen har en ideel indretning med en børneafdeling på 1. sal samt stueplan med bl.a. et stort køkken/alrum, hvorfra der er direkte udgang til den sydvestvendte gårdhave, overdækkede terrasse og dejlige lukkede have.Den velindrettede villa er opført i 1969 og er beliggende på en lukket stikvej i Lind med skole, børnehave, hal og sportsaktiviteter lige om hjørnet. Villaen er velvedligeholdt og der er bl.a. indsat køkken fra Designa, som netop er blevet malet og har fået nye greb i 2021. Ovenlysvinduerne på 1. sal er skiftet i 2011 og en del vinduer i stueplan er skiftet i 2012. I 2022 er trægulvet i køkken/alrum og stue også blevet slebet og lakeret med matlak.INDRETNING:Dejlig lyst køkken med åben forbindelse til stuen og gennemgående trægulv. Hyggelig opholdsstue og spisestue, hvor der er plads til det store spisebord, som indbyder til hyggelige timer med dejlig mad med gode venner, perlerier eller et brætspil med hele familien. For enden af spisestuen er der opsat en flot lamelvæg. Fra opholdsstuen er der direkte udgang til den lukkede gårdhave mod sydvest. Den oprindelige entre er blevet lukket og kan evt. bruges som kontor, pusleplads eller lign. Gæstebadeværelse med lyse klinker og brusniche. Dejligt soveværelse med faste skabe med skydelåger. Stort badeværelse med badekar og lyst håndvaskearrangment. Bryggers med praktisk klinkegulv, skabsvæg med skydelåger, god bordplads med underskabe samt søjle til vaskemaskine og tørretumbler.På 1. sal er det første, man møder en dejlig lys stue/aktivitesrum med stort vinduesparti og udgang til svalegang mod syd. Derudover er der tre gode værelser samt en skabsgang med rigtig god opbevaringsplads ud i skunken. For enden af stikvejen er der stisystem, så børn og voksne kan færdes trygt i området til institutioner, legekammerater, sport og dejlige grønne områder….