Beskrivelse
Det bedste fra begge verdener. Dette er, hvad I får, når I gør Indkilde Alle 28 til jeres nye adresse, da l ikke behøver at gå på kompromis med hverken de rolige omgivelser eller det nære byliv. Ejendommen er et virkelig fint rækkehus, som er opført i to plan og opfylder alle børnefamiliens behov samt ønsket om en sydvendt terrasse. Grøn natur og ro et kvarter fra Aalborg C.Med hjemme i Aalborgs sydlige bydel Gug har I mindre end et kvarters kørsel til Aalborg Centrum, hvor alskens butikker og stemningsfulde caféer kæmper om jeres opmærksomhed. Zoomer vi lidt mere ind på kortet, venter både indkøbsmuligheder, skole og børnehave inden for 10 min. gåafstand, ligesom I nemt kan søge mod den lokale sportshal. Naturen kommer tæt på med bl.a. Kongshøj Skov, der kan nås til fods, og derudover forbinder motorvejen jer let med endnu flere byer.Solrig terrasse.Huset, I skal ind og se på, er bygget i 2009. Når I tager hul på det næste boligkapitel her, forsødes tilværelsen af en sydvendt terrasse, så I får glæde af en dejlig solskinsplet perfekt til hyggelige stunder i det gode vejr. Bilen finder sin naturlige plads i jeres egen carport, mens også et udhus byder sig til.Nybyg i to plan.Afslutningsvis har I en indretning, der folder sig ud på 150 m2 og det endda i et nybygget rækkehus fra 2009. Derfor står alting også snorlige, hvilket betyder, at I kan tage boligen i brug fra dag ét. Stueplanet udgøres af kombineret køkken-alrum og stue, hvor I finder et lyst og moderne køkken med køkkenø, ligesom I kan lukke dørene direkte op til terrassen. Den attraktive planløsning indeholder yderligere et praktisk bryggers med vaskesøjle, og fordelt på de to etager finder I tillige fire gode værelser og to badeværelser. På førstesalen er der som en prisværdig detalje en opholdsstue med udgang til en altan, hvorfra I har udsyn til grønne omgivelser….