Beskrivelse
Rækkehus i gåstand fra Næstved centrum
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/8 – klik på billede –
Centralt i Næstved er dette spændende rækkehus beliggende i kort gåafstand mellem havnen, med den nye promenade, og centrum af byen med alle dens specialforretninger, cafemiljøer, vinbarer, biografer og de hyggelige gågader. Ejendommen er opført i 2006 og fremstår i gulmalet facade fra 2022, med termovinduer og rødt tegltag. Rækkehuset er beliggende i foreningen Poulsens Gårdhave.
Boligen er fordelt i to plan og rummer i alt 100 m2.
Indeholder: Stueplan med god entré, hvor der er trappe til førstesal. Nyt badeværelse fra 2024 med bruseniche, væghængt toilet, bademøbel fra HTH samt vaskesøjle. Fra entréen er der åben forbindelse til stuen, hvor der plads til både spise- og opholdsafdeling. Videre adgang til det stilrene køkken med hvide elementer, der er renoveret i 2024, blandt andet nye fronter fra HTH, ny bordplade og hvidevarer. Fra køkkenet er der udgang til hyggelig, nem og lukket gårdhave. Der er låge med adgang til fælles parkeringsareal og udhus til boligen.
På 1. sal indeholder boligen: Repos som eventuelt kan anvendes til kontor. Fra repos, adgang til et rummeligt soveværelse og børneværelse. Det værelse, har kvist ind mod fælles og hyggeligt, lukket gårdmiljø. Der er loft til kip med synlige bjælker.
Til ejendommen er der fælles parkeringsplads.
Der er 4 Clever lade standere i grundejerforeningen og flere er på vej.
Hvis du ønsker at bo centralt i Næstved, er dette et godt bud….