Beskrivelse
KÆMPE BOLIG PÅ 221 M2 OG KÆMPE VÆRKSTED/UDHUS PÅ 294 M2 – BILLIG VARME – DEJLIG HAVE PÅ 4068 M2.
Med gode adgangsforhold i Ubby ligger velindrettet 1,5 plans villa med 294 m2 udhus og 28 m2 garage. Herfra er der gå-afstand til både indkøb (SuperBrugsen og 365), friskole, bibliotek, bus Kalundborg-Høng-Slagelse, pizzeria m.m. Der er ca. 1,0 km ad cykelsti til folkeskole ( 0-9.klasse ) og idrætshal med masser af sportsaktiviteter, tennisbane, skydebaner og padelbane.Selve ejendommen ligger på 4068 m2 stor grund, som er flot anlagt med randbeplantning, buske, træer, bede, flisebelægninger, drivhus mange lækroge og terrasse – det hele er meget ugeneret. Foran boligog værkstdet er der en stor og velanlagt p-plads.Selve boligen er velpasset og indrettet med køkken/alrum/stue med mange skabe, brændeovn og udgang til sydvestvendt terrasse, fløjdøre til meget stort opholdsstue med udgang til terrassen, soveværelse med skabe og udgang til terrassen, meget stort badeværelse med lyse “italienske” fliser på vægge og gulv, bruseniche og gulvvarme, bryggers med skabe og vask, værelse/kontor og rummelig entre med trappe til 1.sal. På 1.sal er der ekstra stue, stort gavlværelse med skabsvæg, 2 børneværelser og ældre badeværelse med bruseniche.Parketgulve i næsten alle opholdsrum. Vinduer er træ/alu.Stor udhus/værksted med stor åben hal med hhv. støbt gulv og trægulv, 2 depotrum, lille personalerum og badeværelse med blå fliser og brusemulighed.. Der er et ekstradepotrum tilbygget værkstedet. Bygningen er anvendelig til et utal af formål feks. “gårdbutik”, den lille håndværker, motionsrum, lager eller noget helt andet. Stor garage med skydeporte på 28 m2. EJENDOM MED MANGE ANVENDELSESMULIGHEDER – BO CENTRALT MED NEMT TIL DET MESTE OG MED MASSER AF PLADS….