Beskrivelse
Velindrettet og velholdt etplansvilla med god beliggenhed
Denne pæne og løbende opdaterede villa ligger på en lukket vej i Holstebro nær alle hverdagens fornødenheder. Uvurderligt godt naboskab, gåafstand til centrum og ikke mindst skøn natur. Kvarteret byder på gode stisystemer, og fra adressen er det nemt at komme til skoler, institutioner og fritidstilbud.
Huset, der er opført i år 1968, byder på et stort, lyst og praktisk indgangsparti, der forbinder garage og bryggers. Den familievenlige villa byder videre på et køkken, der er stort nok til en spiseplads til hverdagens måltider. De 110 boligkvadratmeter er veludnyttet i en særdeles god planløsning, der ydermere byder på et badeværelse samt en værelsesafdeling med 3 gode værelser, hvor af det ene giver mulighed for walk-in eller andet?
Boligen byder også på detaljer såsom overdækket terrasse med ovenlysvinduer og Genvex anlæg.~
Fra hjemmets store stue med brændeovn er der udgang til en terrasse. I haven, der blandt andet er anlagt med terrasse og græsplæne, er der også et drivhus. Den indbydende og ugenerte have tilbyder tilstrækkeligt med plads til både leg og afslapning.
Foruden den indbyggede garage er der også to integrerede redskabsskure ideel til haveredskaber, opbevaring eller andet….