Beskrivelse
FLOT STEMNINGSFYLDT BYHUS I HJERTET AF SORØS GAMLE BYDEL
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/8 – klik på billede –
Drømmer du om at bo i et stemningsfyldt byhus i hjertet af Sorøs gamle bydel og lige ved Sorøs skønne natur, så er denne bolig det helt rigtige valg.
Omgivelserne emmer af stemning, her bor man uforstyrret, skønt der kun er få skridt til butiksstrøg, indkøb, skoler og daginstitutioner. Ligeledes kort afstand til de naturskønne omgivelser ved Sønderskoven, Sorø Sø og Akademihaven. Området byder på et utal af gå-, løbe- og cykelture i de skønne omgivelser. Her er cykelafstand til stationen og få min. kørsel til motorvejstilkørslen.
Ejendommen fremtræder i indflytningsklar stand med dejlig lyse og stemningsfyldte rum med loft til kip og synlige bjælker i stue og på første sal. Boligen opvarmes ved fjernvarme.
Huset byder på en skøn gårdhave med vognport og dejlige hyggekroge. Mod vest er en enkelt anlagt have med græsplæne og stort terrasseområde, som ligger i direkte forbindelse med alrummet. Endvidere godt udhus.
Boligen indeholder: Entré med trappe til 1. sal. Hyggelig stue i åben forbindelse med alrummet, som er med muret pejs med indsats. Fra alrummet er der udgang til den vestvendte terrasse. Pænt og godt indrettet køkken med malede låger. I stueplan findes endvidere soveværelse, lækkert badeværelse med bruseniche samt et ekstra badeværelse med kar. 1. sal er indrettet med et imponerende soveværelse, et godt værelse samt en stor repos, som pt. er indrettet til kontor. Skunkene er udnyttet til opbevaringsplads med reoler og skabe. Her er endvidere et separat anneks, som er ideelt til teenageren. Her er bryggers, gang med god opbevaringsplads, et stort værelse samt eget badeværelse med brus.
En virkelig hyggelig og stemningsfyldt bolig med en helt suveræn beliggenhed lige i hjertet af Sorø gamle bydel.
Sorø er kendt for sine naturskønne omgivelser med mange søer og skove. Sorø har en central beliggenhed på Sjælland. God infrastruktur med bl.a. motorvejsforbindelse til København og Fyn/Jylland samt tog hver ½ time til såvel København som Fyn/Jylland. Byen byder på alle indkøbsmuligheder, Akademihaven, gymnasium, daginstitutioner samt både privat skole og offentlige folkeskoler. Hertil kommer kulturaktiviteter i form af biograf, kulturcafé, muséer m.v. Sorø Golfklub og det naturskønne område ved Tystrup Sø og Susåen ligger godt 4 km syd for Sorø….