Beskrivelse
Indflytningsklar villa med fantastisk udsigt
I det smukke naturskønne Grejsdalen, har I nu mulighed for at overtage denne sjældent udbudte villa. Her kommer I til at bo højt oppe i skovens dybe stille ro med fantastisk udsigt til naturrige omgivelser. Trapperne fra vejen fører os op i trækronerne til ejendommen, som har gennemgået en større renovering med bl.a. udskiftning af tag og vinduer samt hulmursisoleret. Her får I en stemningsfyldt villa på 108 boligkvadratmeter med et stort opholdsmiljø i køkken-alrummet, samt 2 værelser og en anvendelig kælder. Det naturlige samlingspunkt i hverdagen bliver helt sikkert det lækre køkken-alrum, med sit gennemgående lysindfald. Her bliver madlavningen en fornøjelse i det sorte køkken. I åben forbindelse ligger stuen med sit flotte lyse sildebensgulv og høje vinduespartier, der giver et frit udsyn til de grønne omgivelser og skaber et lækkert lysindfald. I forbindelse med stuen er der en udestue, der forlænger sæsonen. Foruden entré, stue, køkken-alrum og badeværelse med vaskesøjle, er der på 1-salen både soveværelse, værelse og et toilet. Tilhørende boligen er der en stor træterrasse, som kan nydes fuldt ud i sommerhalvåret. Her får man en oase med udsigt, samt skoven beliggende lige i baghaven. Her er der plads til både afslapning i loungemøblerne og middage under åben himmel.I bosætter jer i et naturskønt område tæt på Vejle centrum og har ligeledes skole, daginstitutioner, indkøb og busstoppested tæt på jer. Som bonus er det i cykelafstand til byen, som byder på talrige muligheder. Book en fremvisning og ta gummistøvlerne på, så viser vi jer ud i naturen. Boligbutikkerne Vejle & Jelling kan hjælpe dig med finansieringen af din nye bolig. Kontakt os, og lad os guide dig igennem hele processen….