Beskrivelse
Ejendommen på Ingerslevvej 10 ligger fuldkommen uforstyrret i landlige og naturskønne omgivelser nord for Silkeborg. I kan se frem til mange gode kvadratmeter og en stemningsfuld atmosfære både ude og inde, og udover den indbydende bolig medfølger praktiske udbygninger. Alt i alt er der tale om en hyggelig og funktionel ejendom med mange udfoldelsesmuligheder.Langstrakte marker og skovområder med søer kendetegner de nære omgivelser. Nord for matriklen ligger Allingkloster Skov og Alling Sø, mens Gudenåen har sit løb få kilometer øst for ejendommen. Grauballe Mose ligger heller ikke langt herfra, og med bopæl i Søhøjlandet får man i det hele taget adgang til natur af høj karat. Samtidig er der nærliggende fornødenheder i Lemming, Grauballe og Silkeborg, og I skal heller ikke køre langt for at komme på motorvejen.Ved ankomst på matriklen vil I straks sænke skuldrene, ligesom I får lyst til at gå på opdagelse. Det første, I bemærker, er den store gårdsplads og bygningerne, der omkranser den. Rundt om bebyggelsen ses også haven, som er særdeles velanlagt både med køkkenhave, gammel bevoksning, drivhus og grønne plæner. Udbygningerne rummer blandt andet stald, værksted og garage.I boligen møder I store rum med dejlige lysindfald. Et køkken-alrum og en dagligstue ligger side om side og udgør de primære opholdsrum. Særligt i køkken-alrummet vil familien samles om madlavning og diverse aktiviteter. Som børnefamilie vil I endvidere sætte pris på de særskilte værelsesafdelinger. Disse inkluderer en særskilt afdeling til børnene, hvor der er fire værelser, et badeværelse og et multirum, mens forældrene kan finde sig til rette i en soveværelsessuite med eget badeværelse. Der er også to rummelige bryggerser, som forbinder boligens rum med værkstedet og garagen….