Beskrivelse
Tæt på skole, indkøb, idræt og grønne områderPå en af Sydbyens eftertragtede adresser – med solrig placering på den rigtige side af vejen – finder du denne rummelige og særdeles velholdte villa på hele 190 m².Boligen fremstår gennemgående i god stand med løbende vedligehold, og planløsningen er både funktionel og familievenlig.Huset byder på et lyst og åbent køkken-alrum med god skabsplads, spiseplads og direkte forbindelse til opholdsmiljøet.Den store stue har et flot lysindfald og brændeovn, som skaber en varm og hyggelig atmosfære. Herfra er der desuden udgang til haven.Boligen rummer hele fire gode værelser, så der er plads til både børnefamilien, hjemmekontoret eller gæsteafdeling. Dertil kommer to pæne badeværelser – det ene med sauna – samt et praktisk bryggers.Udenfor får du en velanlagt have med skønt drivhus, terrasseområder og frodig beplantning, der giver både privatliv og gode solforhold. Foran huset er der carport og gode parkeringsforhold.En bolig der kombinerer plads, kvalitet og en sjældent attraktiv beliggenhed tæt på dagligdagens fornødenheder, skole, natur og Hjørring centrum.Villaen kan overtages med kort varsel – kontakt Jesper Carlsson, såfremt du har spørgsmål eller ønsker en fremvisning af huset.


