Beskrivelse
Udsigtsvilla med god plads og integreret garage!
Udsigtsvilla med god plads og integreret garage!Velkommen til Ingridsvej 13 – en moderne og velindrettet villa på hele 177 veludnyttede kvadratmeter med yderligere 80 kvm integreret garage, perfekt til børnefamilien, der drømmer om plads, komfort og naturskøn beliggenhed.Boligen byder på en indbydende entré, der fører dig direkte ind i det store, lyse køkken/alrum, som ligger i åben forbindelse med stuen. Her får du en fantastisk fornemmelse af rummelighed og et betagende kig ud over åbne marker, der inviterer naturen helt ind i hverdagen.Villaen er praktisk opdelt med en forældreafdeling, hvor du finder et stort soveværelse og et tilhørende badeværelse. I modsatte ende af huset er der en børneafdeling med to rummelige værelser og endnu et badeværelse – ideelt til familielivet.Et stort bryggers med vaskefaciliteter og direkte adgang til den integrerede garage fuldender planløsningen. Her er masser af plads til hverdagens praktik.Hele boligen er opført med gulvvarme, som sikrer en behagelig varme og et højt komfortniveau året rundt.Med denne bolig får du en moderne familievilla i skønne omgivelser, men stadig tæt på alle hverdagens nødvendigheder i Slots Bjergby og Slagelse – herunder skoler, indkøb og transport.Lyder boligen som noget for dig? Så ring til EDC i Skælskør og book en fremvisning på 5816 6666.


