Beskrivelse
VEDLIGEHOLDELSESFRIT FRITIDSHUS I GASBETON MED GÆSTEHUS PÅ 17 M2 OG UGENERT HAVE
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/8 – klik på billede –
Beliggende på stor ugenert grund med et dejligt gæstehus på 17 m2 med trægulv og strøm indlagt, finder du dette dejlige helårsanvendelige sommerhus opført i gasbeton som gør vedligehold ekstremt nemt!
Fritidshuset med tag fra 2006 indeholder: Bryggers med klinker og installation til vaskemaskine og tørretumbler, dejligt stort køkken/alrum med brændeovn, udestue med pæne klikgulve, soveværelse med loft til kip samt ganske originalt retrobadeværelse med brune fliser.
Et fritidshus med masser af potentiale for udnyttelse og rig mulighed for at sætte dit helt eget præg!
Kaldred er et dejligt fritidshusområde med stisystemer og fællesarealer. I den lokale Brugs i Eskebjerg handles der dagligvarer og andet godt mens hobbyfiskeren kan fange stør i Kaldredsgårdens Put & Take sø.
Her er desuden gode offentlige busforbindelser til café- og shoppingliv i både Kalundborg og Holbæk.
Ikke langt fra området findes den skønne ”Danske Riviera” beliggende ud til naturreservatet Vesterlyng, med en af landets bedste, børne- og dyrevenlige sandbadestrande. På lyngarealet går de fritgående kreaturer græssende og tygger drøv. Den idylliske og atmosfærefyldte havneby Havnsø også et besøg værd, her er både ishus, købmand, sejl- og dykkerklub, lystbådehavn og evt. et minicruise til ø-livet på Sejerø og Nekselø….