Beskrivelse
KARRÉERNE – Liebhaverlejlighed med kæmpe terrasse
Her har du mulighed for at blive den allerførste ejer af denne lækre terrasselejlighed med et helt fantastisk køkken-alrum. Lejligheden er beliggende i Hotelkarréen ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Bassin 7 er stedet hvor et mangfoldigt byliv er i færd med at springe ud. Her er fine små restaurant og café bygninger i mange flotte materialer, hvor håndværket og fantasien har fået frit spil. Søjlearkader med udeservering og hyggelige restauranter, havnebad, wakeboardbane, Føtex, Apotek, teater og meget andet. Aarhus Ø er nu blevet den levende bydel, der i sin tid har været byrådets vision. Arkitekterne bag Karréerne hedder SLETH. De har fundet inspirationen til byggeriet i brokvarterenes og latinerkvarterets klassiske karréer, hvor det bedste fra den aarhusianske arv kombineret med kontakten til bugt og bassin, har fået mulighed for at leve videre i Karréerne.IndretningenHer finder du noget nær den perfekte indretning til familien med teenagere. Lejligheden er nærmest indrettet som et parcelhus med en god, stor entré, hvorfra der er adgang til de to børneværelser og gæstebadeværelset. Køkken-alrummet findes næsten ikke bedre i størrelsen. Her er rigtig, rigtig god plads til at dække op til den helt store middag. Der er endnu ikke installeret et køkken. Det er fordi du som køber selv kan få indflydelse på valget af materialer. I åben forbindelse med køkken-alrummet ligger den flotte stue med loftshøjde på op til 4,25 m og vinduer til to sider. Fra det store vinduesparti åbnes skydedøren ud til træterrassen, som har nogle gode dimensioner og kan indrettes på et utal af måder. Der er en dejlig udsigt over havnen og og helt til Marselisskoven. I forbindelse med terrassen ligger lejlighedens helt eget “skur”, hvor grillen, havehynderne og de kolde bajere kan gemmes væk. Lejligheden toppes af med en forældreafdeling med eget badeværelse. Alle opholdsrum har smukt gulv i massive egeplanker fra Junckers.Fællesskab i NaboskabetNaboskabet er en lille intim base på cirka 60 m2, som er placeret i stueetagen i Hotelkarréens private gårdrum. Alle beboere har adgang til Naboskabet og kan bruge det, når de mangler ting og redskaber til aktiviteter eller til hyggestunder i gården. I Naboskabet er der eksempelvis en fladskærm, en pladespiller, en reol med spil, tegneredskaber, en værktøjskasse og bolde. Naboskabet er indrettet med badeværelse, tekøkken og et gæsteværelse, man kan leje billigt, når man får gæster….