Ishøj Bygade 127, 2635 Ishøj

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Stor og velholdt villa i Ishøj Landsby

I Ishøj Landsby – tæt på skov, sø og alle hverdagens fornødenheder – finder I denne villa, som rummer hele 246 etagemeter plus en stor udestue med termoruder, ovenlysvinduer og højt til loftet. De mange etagemeter fordeler sig ligeligt over en stueetage og en god, tør kælder. Huset er løbende vedligeholdt og fremstår i pæn stand med tre værelser i stueplan og med badeværelse på begge etager. Med til huset hører en have, der er lukket hele vej rundt og byder på en åben plæne og to gode terrasser.Der er tale om en gulstensvilla fra 1965 med 123 boligkvadratmeter i stueetagen og med yderligere 123 gode kvadratmeter i kælderen, som har egen indgang, vaskerum, badeværelse og tre store disponible rum med mange spændende anvendelsesmuligheder. Dertil kommer en carport fra 2000 på 32 kvadratmeter plus et udhus på ni kvadratmeter fra samme år.Boligens tre værelser ligger alle ved en fordelingsgang og har nem adgang til etagens badeværelse, som fremstår pænt og moderne. Det samme gør husets spisekøkken, hvorfra maden hurtigt kan bæres ind i den store vinkelstue, som har lysindfald fra både syd og vest.Fra stuen kan I træde videre ud i udestuen, som sagtens kan bruges om vinteren også, og hvor gulvet udgøres af flotte, grå granitfliser. Her er et helt fantastisk lysindfald, og om sommeren kan I åbne dørene op til havens fliseterrasse, som vender mod syd. Aftensolen finder I på en hyggelig og ganske ugeneret terrasse bag huset. Her kan I nyde et glas kold hvidvin uden at skulle holde hunde eller småbørn under konstant opsyn. Haven er nemlig helt lukket.Adressen er på mange måder ideel for familien, for langt hen ad vejen kan I klare jer uden bil. Ungerne kan spadsere til skole, skøjtehal og fodboldbane på ti minutter, og nærmeste Netto ligger fem minutters cykeltur fra matriklen. Bussen stopper i øvrigt næsten lige ved hoveddøren, og vil I ind til byen, kan I cykle til Høje Taastrup Station på et kvarter. Herfra toget kører til Hovedbanegården på 17 minutter.Lyder det som noget for jer? Så ring, og lad os arrangere en fremvisning på Ishøj Bygade 127!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ishøj Bygade 127, 2635 Ishøj4.395.000 kr.24.148 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.877 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 123 ㎡Grund: 833 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1965