Islands Brygge 30B 3-1, 2300 København S

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Drømmer du om vandkig? Så er lejligheden her! Sjældent udbudt 3er i Wennberg Silo på Islands Brygge!

Åbent hus med tilmeldingskrav 19/6 – klik på billede –

Vi har nu fornøjelsen af at præsentere en af de unikke lejligheder i Wennberg Siloen midt på Islands Brygge. Her får man en lejlighed i en historisk bygning og med særlig karakter. Ejendommen er oprindelig opført som sojakagefabrik i 1961, men blev i 2004 omdannede til lejligheder hvor arkitekt Tage Lyneborg stod for projektet og har formået at skabe hele 142 spektakulære lejligheder fordelt på 16 etager. Alle boliger er indrettet i de oprindelige gamle silorør, som giver de cirkulære indre former i lejlighederne.

Man ankommer til lejligheden via den store foye, hvor man straks fornemmer bygningens særlige udtryk og stemning. Herfra er naturligvis elevator op til lejligheden, som er beliggende på 3. sal. Selve lejligheden som vi har fornøjelsen af at præsentere er 121 kvm. fordelt på tre rum samt altan! Lejligheden har en af de bedste placeringer i ejendommen rettet mod sydvest. Her er direkte udsigt til vandet fra alle rum i lejligheden og altanen er placeret direkte mod vest og mod vandet. Det er langt fra alle lejligheder i byggeriet, som har altan og man er derfor en af de heldige, som har egen altan og endda placeret direkte ved vandet – et sjældent syn og et kæmpe plus for netop denne bolig.

Man bydes først og fremmest velkommen i lejlighedens meget store éntre. Her får man straks øje på det smukke indbygget snedkerskab, som passer perfekt til lejligheden. Lejlighedens værelser er runde og derfor har sælger indtænkt denne opbevaringsløsning i entréen, som fungerer virkelig godt. Skabene er placeret lige ud fra badeværelse og det giver derfor utrolig god mening at have garderobe her. Badeværelset har en god størrelse med plads til opbevaring, stor bruseniche og vaskesøjle. Her er ligeledes gulvvarme.
Lejlighedens to værelser er begge placeret mod vest og har udsigt til vandet via de skønne glaskarnapper, som også er et af bygningens særlige karaktertræk. Værelserne kan oplagt bruges til hhv. soveværelse og kontor eller børneværelse. Den runde form på værelserne er charmerende og der skal ikke frygtes for indretningen, da sælger har afhjulpet opbevaring med det store skab i entréen. Der er ligeledes mulighed for yderligere opbevaring i mellemgangen ind til stuen.
Der er ingen tvivl om at lejlighedens hjerte er den store runde stue og køkken/alrum i ét. Her vælter lyset ind og udsigten drager! Her kan man følge med i livet på Islands Brygge og samtidig nyde det smukke kig til vandet og byen! Fra stuen er udsigt til den virkelig skønne og privat altan med god plads og beliggende mod vest direkte til vandet – et lille åndehul og et kæmpe plus for lejligheden!

Men denne lejlighed bliver man en del af en veldrevet ejerforening og kan gøre brug af de mange fællesfacilieteter med bl.a. to elevatorer i ejendommen, fri beboerparkering inkluderet i fællesudgifterne, fælles tagterrasse, adgang til festlokale og flotte udenomsarealer. Ejendommen har også netop gennemgået en større facaderenovering og sælger har betalt for dette.

Lyder dette som noget for dig? Så skynd dig at bestil en fremvisning på tlf. 61 22 44 24 eller tilmeld dig åbent hus. Vi glæder os til at vise dig rundt….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Islands Brygge 30B 3-1, 2300 København S7.250.000 kr.59.917 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.694 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: A2010Størrelse: 121 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1961