Beskrivelse
Attraktiv hjørnelejlighed med to altaner og en smuk udsigt til havneløbet
Siden 2017 har Polaris prydet havnefronten ved Islands Brygge, og med sit diskrete murværk, elegante glaspartier og nærmest svævende altaner er byggeriet et godt eksempel på moderne arkitektur, der er opført med respekt og tanke for omgivelserne.I denne flotte ejendom har I nu muligheden for at overtage en af de attraktive hjørnelejligheder. Boligen ligger på fjerde sal, og den fordelagtige hjørneplacering giver jer vinduer mod hele tre verdenshjørner, og her er således ekstra lys og luft samt fantastisk udsigt til havneløbet.Det kønne vue over vandet er særligt betagende fra lejlighedens store altan, som vender mod sydvest. I forbindelse med boligens soveværelse er der etableret endnu en skøn altan, hvor morgenkaffen kan nydes i solen og med udsigt over nærområdet.Side om side med soveværelset er der et fint børneværelse, og i denne afdeling af lejligheden finder I tillige et veldisponeret badeværelse, som byder på både bruseniche og vaskesøjle, og ligesom i resten af boligen er her installeret behagelig gulvvarme.Fra entréen er der åbent rumforløb til det indbydende opholdsmiljø, som udgøres af køkken, alrum og stue. Opholdsmiljøets L-form skaber en naturlig opdeling af det store rum, hvilket gør det let at indrette henholdsvis spiseplads og sofaområde. Uno form lægger navn til det lækre køkkendesign, som byder på rene linjer og hvide flader. Hele opholdssektionen får et smukt lysindfald fra de mange vinduespartier, og via glasdøren er der direkte udgang til den sydvestvendte altan, som byder på masser af solskinstimer.Ejendommen har en parkeringskælder med mulighed for på sigt at købe eller leje en p-plads. Beliggenheden er dog også optimal for den bilfri køber, da alle daglige nødvendigheder er inden for kort gå- eller cykelafstand. Det rolige kvarter har gode indkøbsmuligheder, restauranter, dagtilbud og skole, og I har cirka fem minutters gang til badestranden ved Havnevigen eller Havnebadet ved Langebro.~Velkommen til.HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL NYBOLIG PÅ TELEFON 2365 9969 ELLER MAIL HERTIL: NCS@NYBOLIG.DK…