Beskrivelse
P-plads tilkøbes separatLejligheden
Drømmer I om en tilværelse i vandkanten, hvor byens liv og endeløse tilbud folder sig ud lige for jeres fødder? Så vil vi gerne byde jer hjerteligt velkommen til Islands Brygge 54, hvor kompromisløs komfort, flot design og en uovertruffen placering på 3. sal med to altaner og en tagterrasse blot er et udpluk af, hvad I har i vente.
Bag hoveddøren venter 109 m2, hvor entréen åbner elegant op til et lyst og åbent leverum. Her mødes I af et stilrent køkken med grebsfrie fronter, der flankerer bagvæggen og danner rammen om såvel hverdag som gæstebud. I forlængelse af køkkenet kan der naturligt indrettes et spiseafsnit og et hyggeligt stuehjørne med plads til afslapning. To gode værelser giver fleksible muligheder for soveværelse, børneværelse eller kontor, og så afrundes planløsningen af et pænt badeværelse med separat brus og vaskesøjle.
Ejendommen
I bosætter jer i en nydelig ejendom fra 2019. Herfra går turen op til 3. og øverste etage, hvor ikke bare lysindfaldet er aldeles skønt, men hvor også udsigten vil løfte hverdagen markant. De to altaner vender mod henholdsvis øst og vest, så I kan nyde både morgenkaffen i solopgangen og aftensolen i rolige omgivelser. Og som man lige troede, at det ikke kunne blive meget bedre, fører trappeopgangen jer videre til en imponerede tagterrasse, hvor udsigten over nærområdet er fri og uforstyrret.
Området
Daglige indkøb klares i de nærliggende dagligvarebutikker, mens også specialbutikker og restauranter placerer sig helt tæt på gadedøren. Blot 500 m væk finder I Bryggebroen, som forbinder jer med resten af byen: herunder Fisketorvet, Dybbølsbro St. og M4. Det er i det hele taget let at tilslutte sig livet i det allerinderste København, for I kan eksempelvis cykle til Kongens Nytorv på bare ti min. Naturen er ligeledes inden for ganske kort rækkevidde med Amager Fælled fem min. gang herfra, ligesom både Bryggens kaj og Havnevigens badezone byder sig til i hver sin retning.


