Beskrivelse
TOPMODERNE OG SJÆLDENT UDBUDT VILLALEJLIGHED I 2 PLAN MED EGEN SYDVENDT FORHAVE BELIGGENDE I DE ATTRAKTIVE KARTOFFELRÆKKER
Velkommen til J. A. Schwartz Gade – Her får du en villalejlighed på 84 kvadratmeter bolig fordelt på to etager, der indeholder stort lyst køkkenalrum, stue, stort værelse, badeværelse, fordelingsgang, hems og entré.Villalejligheden har en god loftshøjde og indeholder fine detaljer såsom flot Dinesen plankegulv, loft-til-kip med fritlagte bjælker, et væld af snedkerarbejde, mange fine vinduespartier, der naturligvis forsyner lejligheden med et fantastisk lysindfald, stilfuldt snedkerkøkken og to altaner. Specifikt designet og tilpasset snedkerkøkken fra Koch Køkkensnedkeri i mørkt egetræ og i det bedste materialevalg. Moderne og funktionelt køkken med fine tilvalg. Herunder køleskab, induktionskomfur, ovn, opvaskemaskine m.v. Fra køkkenalrummet er der adgang til den franske altan og spiseplads. Stuen, der vender mod syd, har en masse vinduespartier der forsyner lejligheden med et fantastisk lys dagen lang. Her er der højt til loftet og masser af plads. Fra stuen er der direkte udgang til altanen, hvor man har kig ned gennem gadens smukke ejendomme og udsyn til Søerne.På anden etage er der et stort og lyst værelse med loft-til-kip med fritlagte bjælker og ovenlysvinduer, der elektronisk kan betjenes via fjernbetjening. Indbygget skab fra Koch Køkkensnedkeri, der er i samme gode kvalitetet og materialevalg som køkkenet, så der er en gennemgående rød tråd. Endvidere er der en hems, hvor der er plads til overnattende gæster eller gode opbevaringsmuligheder. Badeværelset er klassisk med gulvvarme og hvide fliser på væggene. Indeholdende bruseniche, vaskesøjle, vindue, m.v.Uanset, hvordan I vælger at indrette kvadratmeterne, er mulighederne mange.Glæd jer til den grønne og hyggelige forhave, der vender mod syd, som villalejligheden har eksklusiv brugsret til.Ejendommen, der er opført i 1876, fremstår flot, velholdt og præsentabel i sin byggestil. Smuk hvidpudset ejendom med mange fine detaljer og udskæringer. Gaden er opkaldt efter Johan Adam Schwartz, der var en dansk elfenbensdrejer og kunstner. Gaden er beliggende i de attraktive og eftertragtede Kartoffelrækker.Beliggende på én af de absolut bedste adresser i København Ø – i de hyggelige kartoffelrækker . Til trods for man kun er få minutter fra Østerport station, er dette et roligt og eftertragtet område. Kvarteret har sin helt egen atmosfære. I gåafstand til Københavns centrum, restaurant- og cafémiljø, offentlig transport, skoler m.v. Endvidere tæt på rekreative områder som Kastellet, Østre Anlæg, Holmens Kirkegård samt Statens Museum for Kunst, m.v. Alt i alt perfekt indflytningsklar villalejlighed topbeliggende på Indre Østrerbro.Velkommen til!…