J.A. Schwartz Gade 8, 2100 København Ø

2100 j a schwartz gade 8 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Arkitektens eget hjem. Moderne ejendom med fleksibel planløsning på solsiden i Kartoffelrækkerne.

Der venter jer en enestående boligoplevelse på J. A. Schwartz Gade 8. I skal sætte kursen mod de eftertragtede og ikoniske Kartoffelrækker – en lille by i byen, hvor der hersker et helt særligt nabo- og fællesskab. I kan nu overtage nøglerne til det sorte hus, som på elegant vis skiller sig ud i mængden, og her overtager I et unikt hjem, der er renoveret med stor respekt for den originale byggestil.Huset er smukt renoveret med respekt for at bevare Kartoffelrækkernes sjæl og charme. Det her rækkehus har gennemgået en stor ombygning, og vi kan bl.a. nævne, at der er nyt skifertag, og at alle bjælker er lagt op i etageadskillelsen, så der er optimal loftshøjde overalt. Samtidig står den udgravede underetage med et stort badeværelse, et bryggers og et værelse, der har ovenlys og dermed masser af dagslys.Det ombyggede design har resulteret i et moderne hjem på 174 etagemeter med fokus på at skabe lyse, indbydende rum og pladsoptimering med masser af indbygget skabsplads – skydedørene på de tre etager sikrer samtidig stor fleksibilitet. Hjemmets tre badeværelser med store klinker forkæles med Vola-armaturer og sanitet fra Duravit. De brede, lyse og massive trægulve i resten af hjemmet skaber liv under fødderne og fører jer elegant rundt på etagerne. Fælles for etagerne er den gennemgående gulvvarme i alle rum og de nye installationer med indbyggede, energibesparende LED-lys, trinløs dæmpning og trådløse afbrydere.Stueplanet tilgås via et hyggeligt vindfang med en lille indbygget bænk og opbevaringsplads til brænde, og denne etage er indrettet et stort køkken/stue/alrum. Det arkitekttegnede køkken indeholder Miele-ovn og -induktionsplader, indbygget emfang, Asko-opvaskemaskine og to rummelige køleskuffer fra Ariston – og den indbyggede niche med lys og glashylder er bare ét eksempel på, at man har gjort en dyd ud af at gøre opbevaringen til et flot element i rummet. Den knitrende ild i tunnelpejsen forbinder stue og køkken, og fra stuen og køkkenet ligger gårdhavens træterrasse i naturlig forlængelse af stuegulvet. De to terrassedøre åbner til gårdhaven, der bades i morgen- og formiddagssol, og I kan gå på strømpefødder ud på træplankerne, som omkranses af espalier og vedbend. Kort fortalt: Denne gårdhave udgør praktisk talt en skøn oase, og forestil jer lige nogle hyggelige grillaftener, I kan holde på de lune sommeraftener.1. salen er indrettet med et stort værelse med østvendt fransk altan, badeværelse med badekar og en dejlig vestvendt altan mod gaden. Både 1. og 2. salen kan fungere som to separate boliger, for der er forberedt til at kunne etablere køkkener og mulighed for at opdele rummene. Der er noget helt særligt over 2. salen med de blottede bjælker og en hems med soveplads og udsigt til Søerne og byens tage – tænk sig at drømme så tæt på stjernehimlen. Derudover kan vi fremhæve, at den nye, åbne trappe er flyttet ind mod naboen, så etagernes m2 virkelig kan udnyttes optimalt, og der er ligeledes stor fleksibilitet, da skydedørene mod trapperummet gør, at rummene kan åbnes op med trappen.Huset ligger på solsiden af gaden, og den brostensbelagte forhave er et privat uderum, der også har en social vinkel – byd de søde naboer på friske blommer, vindruer eller figner fra det bornholmske figentræ.Naboskabet skal hyldes, for det er takket være det unikke fællesskab, at adressen vil føles som et landsbymiljø midt i Indre By. I flytter til den bedste gade i Kartoffelrækkerne, og den hjertelige, varme stemning er altoverskyggende året rundt med mange årlige arrangementer for ejerforeningens beboere: En af de fineste traditioner er ved juletid, og mens vintervejret lægger sig som et snedække over kvarteret, vil naboerne mødes til gadens julekalender med sang, hygge og godter.Det kan være svært at løsrive sig fra disse hjemlige rammer, men når I gør, kan I sagtens gå til Københavns bedste parker, Søerne og anmelderroste restauranter.Mange tak fordi Du kiggede på et af vores boligemner. Såfremt Du har brug for yderligere oplysninger, eller hvis Du ønsker at blive skrevet op i vores effektive køberkartotek, er Du altid velkommen til at kontakte os.Vi anbefaler endvidere, at Du følger os på Instagram og Facebook hvor vi tillige ofte annoncerer nye boliger før de rammer diverse boligsites på internettet. Hvis Du overvejer et salg eller blot et pristjek af Din nuværende bolig, vil vi se meget frem til at præsentere Dig for en gratis salgsvurdering, hvor vi omhyggeligt vil vurdere Din nuværende bolig med et personligt engagement, naturligvis helt uforpligtende samt med tilbud om solgt eller gratis….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

J.A. Schwartz Gade 8 , 2100 København Ø16.495.000 kr.115.068 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.090 kr/mdrRækkehus/VillaEnergimærke: A2010Størrelse: 129 ㎡Grund: 72 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1876Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-28 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x