Beskrivelse
De tre Ber – Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhedSe en flot præsentation af boligenPå en af Indre Østerbros absolut bedste adresser kan du slå dørene op til denne herskabslejlighed. En lejlighed der kombinerer moderne komfort med klassiske detaljer. Detaljerigdommen i lejligheden er gennemført og fuldender hvad en ægte herskabslejlighed bør indeholde. Man bliver straks budt velkommen ind i en generøs entré hvor sildebensparketgulve og en enorm loftshøjde sætter standarden for resten af lejligheden. Lejlighedens hjerterum ligger i køkken-alrummet som prydes af et smukt køkken fra Form+ med hårde hvidevarer fra Miele samt elegant udsugning fra Bora. Du kan nyde din yndlings-vin fra vinkøleskabet og byde dine gæster velkommen rundt om køkkenøen som elegant er placeret i rummets midte. Et køkken som danner rammen om ægte dansk “hygge”. Lejlighedens sydvendte stue bliver flot oplyst via den store karnap, hvor man kan nyde udsigten til både Østerbrogade og Victor Borges Plads aktive handelsliv. Det gamle herreværelse med sydvendt altan kan med fordel benyttes som værelse. Lejligheden rummer endvidere to store soveværelser. Det ene med originale integrerede skabe. Det andet findes i det gamle køkken/pigekammer. Her er der ført vvs ud til således man kan etablere en master-afdeling med badeværelse. Badeværelset er nydeligt indrettet med smuk patineret sanitet og sans for intelligente løsninger og detaljer. Lejligheden skal i særdeleshed fremhæves for de originale detaljer i form af den betagende stuk som sælger sirligt har renset ned, de flotte vægpaneler som går igennem lejligheden, de klassiske radiatorskjulere med de helt rette mønsterplader, og den store originale skydedør som så fint opdeler stuen fra det gamle herreværelse. Med andre ord, en genistreg i hvordan man med nøje udvalgte materialer er nået i mål med en ægte herskabslejlighed af højeste kvalitet. Med en stille placering mellem Østerbrogade og Nordre Frihavnsgade, så har du hermed alt indenfor gåafstand. Lad dig inspirere af, nyde og udforske de mange specialforretninger, caféer, restauranter, kulturtilbud og parker mv. som Østerbro har at byde på. Trianglen Metro tager dig nemt rundt i København og tilmed til lufthavnen på kort tid. En beliggenhed som bliver ved med at give og som man nødigt giver slip på, når først man har smagt Østerbro. Yderst velfungerende ejerforening. Ejendommen fremstår pæn og velholdt. Der er til lejligheden brugsret til to store loftsrum, cykelkælder, stor og børnevenlig gård med legeplads og boldbane. For området et af de bedste gårdmiljøer. Velkommen til J. E. Ohlsens Gade 7, 3. tv. Like Estate Hellerup ApS på www.facebook.com/Estate-Hellerup og kom automatisk på listen til vore nyeste boliger før alle andre…SALGSVURDERING!Overvejer du at sælge din bolig, så er du meget velkommen til at kontakte os for at aftale en uforpligtende og GRATIS salgsvurdering, der giver dig et godt overblik over salgspris og markedssituation i dit område!…