Beskrivelse
Flot istandsat ejendom med familievenlig beliggenhed Totalrenoveret etplansvilla. På en lukket vej i Gug udbyder vi nu denne ejendom, der indvendigt har gennemgået en stor istandsættelse. Her kan I nemt flytte ind og komme i gang med hverdagen, og den aflukkede have bliver et hyggeligt udeareal i sommermånederne, hvor I kan slappe af på træterrassen. God og tryg beliggenhed for børnefamilien I bliver en del af et fredeligt villakvarter med nærhed til alt, hvad I får brug for. De daglige indkøb klares tæt på hjemmet, ligesom I har nem adgang til skole, gymnasium og daginstitutioner. På den måde får hverdagen de bedste forudsætninger med denne placering i Gug, og trænger I til grønne omgivelser, vil det være oplagt at besøge Østerådalen. Dertil udfolder bylivet sig i centrum af Aalborg, der blot er 3 kilometer væk. Ugeneret have med skønne solterrasser Da haven er lukket af, kan I ganske ugeneret opholde jer på terrasserne, når årstiden inviterer til det. Udearealerne er desuden anlagt, så de vil være overkommelige at vedligeholde, og I kan se frem til en åben plæne i baghaven med plads til fangeleg og boldspil. Ejendommen giver et godt førstehåndsindtryk fra vejen, hvor en flisebelagt indkørsel fører hen til carporten. Desuden finder I en sydvestvendt terrasse mellem carport og udhuset, der nemt indrettes med havemøbler og grill. Lyst og totalrenoveret hjem med åben planløsning Glæd jer til det åbne køkken-alrum, der tilmed ligger i forbindelse med en lys stue. Køkkenet er holdt i et tidløst design med hvide fronter, og alle hårde hvidevarer er installeret, inklusiv en opvaskemaskine. Fra stuen er der direkte udgang til en stor terrasse med eftermiddags- og aftensol, og dertil byder boligen på en soveafdeling med tre værelser, et gæstetoilet samt et lækkert badeværelse. Da alt er renoveret, fremtræder hjemmet i virkelig flot stand, og den gode planløsning afrundes af et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler….