Beskrivelse
Yderst velindrettet lejlighed med udsigt over hyggelig sø
På en særdeles attraktiv beliggenhed, få minutters gang fra både Ishøjs centrum, hvor alle byens mange gode tilbud er at finde, med både god shopping, hyggelige spisesteder, alt indenfor dagligvareindkøb, station, træningscenter og meget, meget mere – og fra Arken, Strandparken og vandets utallige tilbud, udbydes nu denne skønne lejlighed. For at toppe beliggenhed af, så har I fra lejlighedens to sydvendte altaner desuden udsigt over et grønt fællesområde med en yndig, lille sø. Indenfor er pladsen yderst veldisponeret og byder desuden på spændende muligheder som eventuel delelejlighed. Her er en god entré, et rummeligt badeværelse med kar, et godt soveværelse med stor, indbygget skabsvæg samt et skønt alrum. Fra både stue og værelse er der udgang til sydvendte, hyggelige og overdækkede altaner. Her kan eventuelt sættes skillevæg op i alrummet og dermed kan der skabes en yderst delevenlig lejlighed med fælles spisekøkken og hver sit værelse med udgang til egen altan. Mulighederne er mange og jeres behov kommer til at diktere udfaldet. Faciliteterne i lejligheden er af ældre dato, men er opdateret løbende. Her skal der ikke meget til for at skabe en lækker og moderne lejlighed, der er lige til at flytte ind i. Skal planløsningen forblive som den er, så får I her et super dejligt alrum med god plads til både sofa, spisebord og hyggekroge samt masser af skønne lysindfald fra vinduerne mod altanen. Her er gode parkeringsforhold, hyggelige, naturskønne fællesarealer og en dejligt fredfyldt atmosfære, der præges af den attraktive beliggenhed.; …