Beskrivelse
Virkelig flot rækkehus i 2 plan plus kælder
Vil du have et moderne indflytningsklart hus ? så er muligheden her.
Virkelig flot og aldeles velbeliggende rækkehus med fri udsigt fra havesiden mod grønne arealer udbydes nu til salg. Huset fremstår indflytningsklar med mange forbedringer eksempelvis: -Helt nyt tag 2023
-Helt ny isoleret endegavl 2022
-Helt nyt Vordingborg køkken 2022
-Helt nye gulve inkl. isolering i stueplan 2022
-Helt nye facader mod syd, stuen + 1. sal 2022
-Omvendt trappe
-Istandsat kælder
-vægge ordnet med filt
Indeholder; entre med fliser, nydeligt gæstetoilet og trappe til kælder. Stor, rummelig og meget lys stue med fri udsigt mod grønne arealer og udgang til sydvendt have. Sælger har lagt helt nye gulve og efterisoleret i stueplan. Fra stuen er der trappe til 1 sal. Helt nyt Vordingborg køkken i forlængelse af stuen med alle hårde hvidevarer. På 1. sal er der repos, 3 gode værelser og nydeligt flisebadeværelse. Fra det ene værelse er der udgang til sydvendt altan. Rigtig god og meget brugbar kælder, pt. opdelt i 2 separate disponible rum, vaskerum/bryggers og lille værksted.
Området: Godthåbsparken er et helt unikt område og rummer mange gode fællesfaciliteter, at det er vanskeligt at nævne dem alle. Her er bl.a. et stort livredderovervåget svømmebad, derudover er her tennisbaner, masser af gode legepladser, boldbaner, udendørs motionsredskaber og meget andet. Med andre ord et Eldorado for børn og deres forældre. Rekvirer vores store specialbrochure om Godthåbsparken og læs mere om kommunen på www.boialbertslund.dk samt på www.gpnyt.dk. Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk…