Beskrivelse
Den helt store villa i Lyngby C – med låge til stillevej
For nogle er det lykken at brede sig over virkelig mange kvadratmeter bolig. For andre er det højeste prioritet at bo bynært med nem adgang til indkøb, offentlig transport, spisesteder, kultur og caféliv. Og så er der dem, der insisterer på at finde en bolig, der favner begge dele, og det gør meget få, om nogen overhovedet, bedre end denne villa på Jægersborgvej 16 i Lyngby.Boligen rummer over to plan 182 kvadratmeter fordelt på blandt andet flere stuer, fire værelser og to badeværelser. Hertil kommer 105 kvadratmeter mere i en højloftet kælder med flere store rum og endnu et badeværelse. Alt i alt en af de helt store boliger i Lyngby med op mod 300 etagemeter at gøre godt med.På Jægersborgvej 16 ligger villaen bare et par hundrede meter fra Lyngby Hovedgade. Kendere af Lyngby vil vide, at hovedgaden er byens brostensbelagte pulsåre kantet af butikker, take-away, restauranter og hyggelige fortovscaféer under platantræer. Fra Jægersborgvej 16 slentrer man til det hele på et par minutter, ligesom Magasin, Lyngby Storcenter, Kulturhuset og Lyngby Station med S-tog mod København dukker hurtigt op på en gåtur. Til børnefamilien har området vuggestue, børnehave, flere skoler og grønne perler som Dyrehaven og naturen omkring Lyngby Sø. Fra Lyngby Station kører S-tog mod byen på 20 minutter, som også er køretiden i egen bil.Indgang via hoveddøren sker fra Jægersborgvej, men de fleste af villaens opholdsrum, flere terrasser og haven orienterer sig mod Tjørnevej. Tjørnevej er en del af et lukket område og en villavej, hvor trafikken i praksis er reduceret til de få beboere. Ejendommen har garage og låge ud til Tjørnevej. Adgang til villaen kan således også ske fra Tjørnevej, ligesom børnene kan søge ud til leg og boldspil på stillevejen.Villaen er opført i 1930erne og har foruden god plads charme og let herskabelige toner. Sildebensparket, stuk, hjørnepejs/kamin er eksempler fra det klassiske bagkatalog, der pryder de store stuer. Til den funktionelle side hører masser af indbygget skabsplads, mens samtlige tre badeværelser byder på gulvvarme.Langs villaens sydfacade mod Tjørnevej tilbyder et hyggeligt terrassemiljø sol fra morgen til aften. Sommerlivet er, ligesom timerne i den velbeplantede have, en privat fornøjelse, som høje hække og hegn skærmer af for indkig til den store villa lige ved Lyngby Hovedgade.Kontakt Nybolig for mere information og en fremvisning.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…