Beskrivelse
Godt murstenshus til renovering med central placering i Tappernøje
Dette pæne rødstenshus er en ældre ejendom fra 1979, der trænger til en kærlig hånd. Huset fremstår fuldstændigt originalt på de 116 m2, som ligger i et plan. Har I en håndværker eller en gør-det-selv-type i familien, er der et godt potentiale i hjemmet, som ligger på en 894 m2 grund med et skønt udendørsareal. Der er mange fede muligheder i boligen, hvor det separate køkken er indrettet med loft og køkkenfronter i varme træfarver. Her er der desuden plads til et spiseområde samt adgang til et bryggers med vaskefaciliteter. Husets rummelige stue har trælofter, matchende gulve og udgang til den sydvendte terrasse via en skydedør med et stort glasparti. Hjemmet rummer tre værelser, som alle er med indbyggede skabe, hvilket giver meget god opbevaringsplads og en planløsning med tanke på familien. Der er et badeværelse i ægte 1970er-stil, som både har badekar og bruseniche, samt et gæstetoilet i entréen.Boligen er højt placeret med en fed udsigt fra grunden. Nyd masser af afslappende tid på terrassen ved huset, som ligger omringet af mange forskellige planter og træer. Det giver en privat, hyggelig og frodig atmosfære, når I er udendørs. Til ejendommen hører også en carport og et udhus til opbevaring. Jægervænget 4 ligger midt i Tappernøje i gåafstand til nærmeste busstoppested, Børnehaven Nattergalen, en fodboldbane og den naturskønne Folkeskoven. Under to kilometer fra adressen når I til nabobyen Brøderup, hvor der er indkøb, Fladsåskolen Korskilde og det lokale bibliotek. Adressen ligger yderligere tæt på Sydmotorvejen, hvilket nemt forbinder jer med resten af Sjælland….