Beskrivelse
Skøn bolig central i Svenstrup J
Søger du et rækkehus i to plan, med egen lukket have, tæt ved skole og indkøb? Så tag et nærmere kig her!Du træder ind i et funktionelt bryggers, med gode opbevaringsmuligheder, hvor du her har vaskemaskine og tørretumbler. Her er der god plads til at stille både sko og hænge overtøj. Videre ind igennem bolig, har du en rummelig fordelingsgang, som fordeler, køkken, stue, og et af boligens badeværelser. Her har man også en udgang til huset, såfremt man ønsker at benytte sig af denne. På din højre side finder du boligens rummelige køkken, med alt i hårde hvidevarer, og et skønt lysindfald fra det store vindue. Ligeledes er der etableret spiseplads. Overfor køkkenet finder du 1 af i alt 2 badeværelser. Badeværelser fremstår lyst og indbydende, i gode materialer. Dernæst har man en skøn og rummelig stue, med plads til både sofagruppe og spiseafdeling. Her har man endnu en gang et skønt lysindfald fra vinduespartiet, ligesom, at man her har direkte udgang til den skønne og lukkede sydvendte have. Her kan solens mange gode timer nydes i selskaber sammen med venner og familie. På første sal, finder du 2 skønne værelser, som begge er indbydende og rummelige. Disse værelser kan benyttes til børneværelser, kontor, eller hvad netop dine ønsker og behov er. Ligeledes finder du et rummeligt soveværelse med indbyggede skabe. Slutteligt finder du også her et badeværelse, i lyse farver, med separat bruseniche. På hele første salen er der skråvinduer, som giver et dejligt lysindfald, ligesom der valgt lyse farver i materialerne på vægge. Ydermere har man til boligen sin egen parkeringsplads, i den fælles carport, hvor der her også er en vaskeplads til ens bil, lige man har en fælles trailer til rådighed. Svenstrup J ligger ca. 10 min syd for Aalborg og danner hjemlige rammer for 7.000 – 8.000 indbyggere. Svenstrup J er blot 5 minutters kørsel fra Skalborg og City Syd. Her er der mange shopping-muligheder i både Storcenteret, Shoppen og en række specialbutikker. Der er ligeledes mange gode spisesteder og en biograf, som tiltrækker en lang række af befolkningen i oplandet. Det er en børnevenlig by med to skoler, børnehaver og masser af fritidsaktiviteter. Indbyggerne har et utroligt stærkt sammenhold og er yderst hjælpsomme. Børnene kan trygt færdes til og fra skolerne, sportshallerne, ven- eller veninderne via de mange stisystemer. I byen er der ligeledes gode indkøbsmuligheder, hvor du både kan handle i Fakta, Rema 1000, Super Brugsen. Skal du til og fra byen med offentlig transport er mulighederne gode. Har man behov for at koble sig på motorvejsnettet, er dette også inden for få minutters kørsel, hvor du hurtigt kan komme til og fra byen….