Beskrivelse
ETPLANSVILLA MED POOLOMRÅDE OG POPULÆR ADRESSE
Drømmen om den kvalitetsrige etplansvilla opfyldes på Jættevej 13. I dette børnevenlige kvarter, hvor grønne stisystemer og lukkede villaveje forgrener sig rundt mellem hinanden, finder vi nemlig en bolig med enormt meget herlighedsværdi – både når det kommer til lysindfaldet, til planløsningen og til de ekstra luksuriøse faciliteter (psst – det inkluderer både pool og kæmpeterrasse!).Den flotte og velholdte facade med de små bede foran de rødlige mursten er med til at skabe et virkelig fint førstehåndsindtryk. Til bilen er der carport, og alt imens kan man træde ind i entréen, i bryggerset eller følge flisegangen rundt om huset, hvor haven åbenbarer sig. Det er svært ikke at lægge mærke til det store poolområde, der er i et niveau lavere end selve terrassen og dermed er den perfekte zone for livsnyderi og absolut velvære. Mens ungerne plasker løs med badedyr og høje hvin, kan teenageren slænge sig i liggestolen og få sol på kroppen. Selve terrassen er inddelt i flere hyggelige zoner, så man kan følge solens gang over himlen. Og det hele er selvfølgelig anlagt, så der er mindst mulig vedligehold på tapetet.Indenfor venter den lyse indretning som et nøgleord for villaens sjæl, hvor det gode lysindfald spiller sammen med de sarte trænuancer og det gennemførte materialevalg. Ejendommen fra 1991 er moderne indrettet, når det kommer til rumfordelingen, for her spiller spisestue og køkken en central rolle og forlænges yderligere mod vest af den skønne udestue. Dertil kommer et stort stuemiljø, fire værelser, to badeværelser, bryggers og entré, og det hele har en fantastisk sammenhæng i både stil og planløsning, som giver mening i den travle hverdag.Huset ligger i et kvarter i Gamle Ølstykke, hvor i særdeleshed børnefamilierne har fået øjnene op for områdets mange kvaliteter. Roen har for længst sænket sig, og især omkring den lille sø er det værd at søge hen for at få tankerne på afstand, når der skal gås tur med hund eller barnevogn. Der er lige omkring 700 meter til både skole og daginstitution, en kilometer til dagligvareindkøb og halvanden kilometer til S-toget ved Egedal St., og for dem, der pendler mod København, er en køretur på små 40 minutter, der adskiller adressen fra Rådhuspladsen.Et oplagt hjem for den kræsne børnefamilie. Vi ses!…