Jakob Bondes Vej 7, 6950 Ringkøbing

Søndervig, jakob bondes vej 7 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

“Vesterhavshytten” – Meget velholdt fritidshus i gåafstand til havet og med udsigt til Ringkøbing Fjord

Huset: Med udsigt til Ringkøbing Fjord og over den smukke let kuperede grund, får man i dette velholdte fritidshus, naturen helt indenfor. Grunden er på i alt 2.136 m2 med god afstand til nærmeste nabo – hvilket kendetegner området. Flot lyngbeklædt ligesom både råvildtet, agerhønen og sort sol når stærene samles til træk, kan ses fra f.eks. stuens store sydvendte vinduespartier. Partier som går til kip og som i øvrigt suplementere det generelt fine gennemgående lysindfald i huset. Fritidshuset er opført i år 1969 med facader i gasbeton. I år 2004 udvides husets opholdsstue ligesom samtlige vinduer skiftes til PVC med minimalt vedligehold. I dag fremstår huset med udskiftet stærkt eternittag i år 2020 og sortmalede træbeklædte facader – alt i alt i fineste sommerhusstil! Stor lækker og delvis afskærmet træterrasse – hvor både morgen-, eftermiddags- og aftensolen kan nydes. Desuden tilhørende praktisk fritstående skur opført i år 2007, placeret i forbindelse med indkørslen til huset. Indenfor ses bl.a. vandskurede vægge, flotte træparketgulve og hyggelig brændeovn. Desuden detaljer som lille hems med adgang fra den store tilbyggede stue. Området: Gåafstand til Vesterhavet og mod syd – det fredede naturområde Tyvmose. Veletablerede cykelstier til Søndervig, hvortil der er max 3 km. Søndervig er en populær ferie- og badeby med masser af aktiviteter – bl.a. 18 hullers helårs golfbane og en af Nordeuropas største vandlande – “Lalandia Søndervig”. Desuden dagligvarer- og specialbutikker samt hyggelige restauranter og cafeer m.m. Læs evt. mere på . Små 14 km til den charmerende købstadsby Ringkøbing med brostensbelagte gader ligesom ca. 11 km til den moderne fiskerby Hvide Sande, hvor det er muligt at købe bl.a. frisk fisk og opleve et pulserende havnemiljø. Indretning: Indgang og entre med fornuftig skabs- og bordplads. Herfra træder man i det åbne køkken med udskiftet pænt (brugt) inventar med massive fyldningslåger. Hyggelig spiseplads og halvmur til opholdsstuen hvor de store sydvendte vinduespartier integrerer den omkringliggende natur med huset. Udgang til træterrassen og fin brændeovn som supplerende varmekilde. Lille gangareal med indbyggede skabe og adgang til husets badeværelse med bruseniche og som står i charmerende oprindelig stil. Desuden 2 regulære værelser med henholdsvis 2 enkeltsenge og sovesofa. Evt. ekstra værelse kan ved behov nemt etableres i en del af stuen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Jakob Bondes Vej 7, 6950 Ringkøbing1.348.000 kr.16.956 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.871 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 78 ㎡Grund: 2136 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1969

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x