Beskrivelse
Familievenlig etplansvilla nær marker og by
En rolig tilværelse tæt på alt til hverdagen. Blot én km fra centrum af byen, og dermed skole, fritidstilbud og handlemuligheder, byder vi nu velkommen i en etplansvilla med en god planløsning, en nem have og en solrig atriumgård. Den boligsøgende familie kan altså godt rette blikket mod Jakobsgade 6.Åbne vidder og én km til centrum.På Jakobsgade udfolder tilværelsen sig i rolige, trygge og naturskønne omgivelser. Åbne marker ligger lige uden for døren, og der er godt én km, og dermed ganske få minutters kørsel, til centrum hvor I finder handlemuligheder, pasningstilbud, skole, idrætshal og apotek. Hunden kan luftes i Hjallerup Hundeskov, og ellers kan I begive jer ud i Ny Egedal Skov på gå- og løbeture godt otte minutters køretur væk. Men større byer som Aalborg og Brønderslev er også kun 20 min væk i bil.Etplansvilla med atriumgård, udestue og nem have.Der er tale om en etplansvilla beliggende på en 797 kvm stor grund. Huset blev opført i 1980, fik i 1990 tilbygget udestue og i 2019 nyt tag. Den præsenterer sig med brune sten, betontegl og så indrammes den fortil af en overkommelig have. I kan slappe af i den solrige atriumgård, der med læ og sydvendt orientering inviterer til solbadning. Tillader vejret ikke ophold ude, kan I nemt rykke ind og stadig mærke udelivet, for der er en muret udestue med gulvvarme og loft til kip. Ydermere er der en rummelig carport og et fuldt isoleret værksted.En god planløsning til familien.Indenfor venter hele 159 bolig-kvm og med den store udestue, får I masser af plads at boltre jer på. Planløsningen byder på fire gode værelser, et køkken-alrum med en sammenhængende stue, et bryggers, en gang, et badeværelse med både badekar og brus og et gæstetoilet. Der er ventilationsanlæg i hele huset, der sørger for et godt indeklima, og i det halve køkken-alrum samt i bryggerset er der gulvvarme. Der er god soveplads til hele familien, og på det ene værelse er der udgang til terrassen….