Jansvej 42, 2300 København S

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Her er simpelthen en sjældent udbudt murermestervilla fra 1936, som udstråler både sjæl og charme. Huset er placeret smukt lidt tilbage på grunden, og rundt om boligen åbner sig en overdådig have med skønne træer og buske, som er omkranset af en af de smukkeste hække, der længe er set. I første parket til den velanlagte beplantning får I desuden en dejlig sydvendt terrasse med udgang fra spisestuen, og bag villaen findes endnu en af slagsen til den vestvendte aftensol. I bunden af ejendommen ligger en praktisk carport med skur, som har indgang fra Adriansvej, og selve villaen nyder den vidunderlige udsigt udover de grønne, åbne områder på den anden side af Jansvej. Vi befinder os dermed på en hyggelig og børnevenlig villavej tæt på gode indkøbsmuligheder samt daginstitutioner og Gerbrandsskolen. Der er kort afstand til metroen (Femøren) og ikke mindst til Amager Strandpark med Sneglen samt Kastrup Lystbådehavn og dens gode muligheder for bådplads.Selve villaen byder på tre meget brugbare etager: I stueplan leder en pænt anlagt udendørstrappe op til et vindfang, og herefter er der fra entréen adgang til det hele: Køkken, gæstetoilet, trapperne og to store stuer en suite, hvor størrelserne rummer den oplagte mulighed at rykke køkkenet ind i den ene stue. Således frigøres et ekstra værelse, og et ideelt køkken/alrum – en suite med den endnu større stue – kan kreeres.På 1.salen findes det dejligste værelse med en overordentlig skøn udsigt til de grønne områder, og herudover et stort soveværelse med altan, skunkplads og indbygget skabsplads. Badeværelset på 1.salen forkæler jeres fødder med gulvvarme og jeres fysik med separat brus.Kælderen rummer flere muligheder med 2 store, disponible rum, et lige så stort bryggers/vaskerum samt husets “kolde” rum; et voluminøst viktualierum. Kælderen har desuden separat indgang, og fremtidige, spændende planer for den perfekte teenageafdeling med eget bad er i den grad til stede.Så dette er en unik chance for at etablere sig i et eftertragtet villakvarter med ca. 5 km. til Kgs. Nytorv eller Rådhuspladsen i en ejendom så smuk, at den kun overskygges af haven….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Jansvej 42 , 2300 København S7.195.000 kr.39.071 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.629 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 127 ㎡Grund: 860 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1936