Beskrivelse
Dansk sommerhusstemning og sublim panoramaudsigt
I første række til Storebælt ligger dette absolut charmerende sommerhus. Det er en udsøgt stemning, som kendetegner sommerhuset, der skiller sig ud fra de kliniske parcel-lignende sommerhuse. Her er det atmosfæren og den helt regulære stemning, der bydes ind med på allerbedste vis. Det hele højnes selvfølgelig af den fænomenale udsigt, som er i en klasse for sig. Tilsvarende sikrer placeringen rige chancer for aktiviteter i og på vandet.Udsigt og fornøjelserVandet har en dragende effekt for blikket såvel som for sindet. I dagtimerne mødes det blå i himmel og hav for enden af den grønne grund, kun afbrudt af skyernes formationer på den pågældende dag. Perspektivet er således foranderligt, og særligt ved aftentide, når solen stille glider ned i dybet, får man virkelig foræret utrolige syn i en eksplosion af solnedgangens farver. Som en dynamisk effekt er der rig aktivitet på Storebælt med varieret skibstrafik. Er man videbegærlig, kan man sågar følge med i trafikken via en app og erfare skibenes destinationer, formål og mere til.Selv kan man naturligvis også nyde vandet. Der er badebro få minutters gang fra matriklen, hvor man ledes ned ad en trappe, takket være den høje placering af ejendommen, og kort herefter kommer broen. Foruden badeforholdene kan man have kajakker, kanoer eller sågar en lille båd liggende. Søger man andre aktiviteter, er det også oplagt at begive sig ind i landet eller et stykke mod syd, hvor åbne vidder og skov tilbyder vandreture eller tiltalende ruter på cyklen.Er man frisk på en længere cykeltur, kan destinationen være det mere pulserende sommerliv i Stillinge Strand, og ellers tilbagelægger bilen afstanden på under ti minutter. I Stillinge Strand er der hyggelige ishuse såsom Cirkus Is samt lidt spisesteder og en festlig stemning hen under aftenen. Alternativt kan man udforske butikker og caféer i Slagelse, som nås på knap en halv time i bil. Der er omtrent en time og et kvarters kørsel til København og lidt mindre endda til Odense.Stemning og udelivDet er en helt særlig ro, som omgiver ejendommen, og den bemærkes straks ved ankomst. Samtidig er det selvsagt udsigten, der springer i øjnene, og den nydes i særdeleshed fra den hævede have og træterrassen. Sidstnævnte er udført til flere af husets sider og skaber samtidig forbindelse med annekset. Betragt dyrelivet med de imponerende rovfugle såsom tårnfalken, der står og blafrer i luften, samt fiskehejren, ænder og svaner. Dertil ses der med jævne mellemrum også rådyr og harer. Det er værd at bemærke, at der er petanquebane på grunden.Atmosfæren er fremragende i det tiltalende Trelleborg-bjælkehus, der undertiden er åbnet op og lysnet med hvid maling i opholdsmiljøet. Åbningen mellem køkken og stue betyder, at panoramaet også kan nydes fra netop det klassiske vinkelkøkken, mens den selvfølgelig blot kommer endnu nærmere i stuen. Stuen har endvidere flere terrassedøre. De synlige loftsbjælker vidner om det herlige bygningsværk, der besidder et godt indeklima. Bjælkerne suger nemlig solvarme, hvilket også har en positiv effekt om vinteren.Huset byder på tre værelser og et badeværelse med brus, mens man også råder over et badeværelse i annekset. Hertil kommer et skur, og bemærk desuden, at der er fibernet på ejendommen. Liebhaver….