Jarlsvej 18, 6630 Rødding

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Årstidernes skiften kan følges fra første parket med denne flotte, fuldmurede villa, der grænser ud til Nedersø i Jels. Ejendommens 231 kvadratmeter emmer af kvalitet fra ende til anden og fremstår med store, lyse opholdsrum, tre gode værelser, to badeværelser og et bryggers. Prikken over iet er haven og de to altaner, hvorfra udsigten virkelig kommer til sin ret. Ejendommen er opført i klassisk stil med hvide facader, matchende træ/alu-vinduer og sortglaseret tegltag. Der er ført en rød tråd gennem hele boligen med kinesisk skifer, massive egetræsplanker fra Junckers og gennemgående Designa-elementer, og beboelsen er særdeles velegnet til gangbesværede, da der er elevator og ingen dørtrin. Hvad end I opholder jer inde eller ude, har I en fantastisk udsigt til Nedersø, der fungerer som et malerisk baggrundsbillede, som hele tiden ændrer sig. Begge altaner tager udsigten til nye højder, mens den lille, nemme gårdhave er en dejlig oase med overdækket terrasse og charmerende beplantning. Glæd jer til at indtage opholdsmiljøet, hvor køkken-alrummet og stuen er udført i et åbent rumforløb. Dagslyset strømmer ind fra alle verdenshjørner, mens de tre terrassedøre skaber et godt flow mellem inde og ude. Køkkenet er enormt elegant med hvide, udskårne elementer og SMEG-hårde hvidevarer. Stueetagen afrundes af et soveværelse med badeværelse en suite samt et bryggers med egen indgang. Førstesalen er utrolig lys, og her venter en stue, to værelser og et badeværelse. Der er en helt særlig feriestemning over Jels, som ligger midt mellem sø og skov. I får mulighed for at have en båd liggende ved søen, ligesom I kan følge stien til søbadet. Inden for en radius af en kilometer findes indkøb, skole og daginstitutioner, så hverdagen glider let. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Jarlsvej 18 , 6630 Rødding4.195.000 kr.18.319 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.836 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 231 ㎡Grund: 770 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1934