Beskrivelse
Koch-rækkehus med 2 badeværelser og skøn have
Vi har nu fået fornøjelsen af, at byde dig velkommen indenfor i dette fantastiske Koch-rækkehus. Ejendommen fremstår indflytningsklar med blandt andet nyt tag fra 2020, og vinduer og døre er i træ/alu.
Foran huset har du en carport og et stenbelagt areal, hvor der er plads til ekstra biler. Fra carporten har du også adgang til et isoleret skur, hvor der både er mulighed for at have plads til opbevaring, og samtidig et værksted.
Indenfor bydes du velkommen i en entré/fordelingsgang, hvor du bliver ført til husets to børneværelser. Videre kommer du ind til husets første badeværelse med brus og gulvvarme. Dernæst bliver du ført ind i alrummet med åben forbindelse til køkkenet. Flot og stilrent køkken med masser af bordplads, opvaskemaskine, amerikaner køl/fryseskab og ovn.
I åben forbindelse med køkkenalrummet ligger stue, hvor der er adgang til en super hyggelig overdækket terrasse med trægulv. Her er der virkelig god mulighed for at udnytte de lange sommeraftener, selvom vejret ikke lige arter sig.
Fra stuen er der adgang til endnu et værelse, som i dag bliver brugt som soveværelse, hvorfra der er adgang til husets andet badeværelse, hvor der både er gulvvarme og badekar.
Fra køkkenet er der adgang til bryggers, med udgang til haven. Bag huset en skøn og solrig terrasse med oaser til afslapning, samt dejlig sydvestvendt terrasse. Derudover har du også mulighed for, at udnytte noget af gårdhaven som parkering for campingvogn eller autocamper.
Området har super gode stisystemer og grønne arealer, så børnene kan møde legekammerater og deltage i fritidsaktiviteter. Derudover er der boldbaner og legepladser i nærheden, og samtidig turen til skolen meget kort. Der er gode indkøbsmuligheder, og hvis du ønsker et større butiksudvalg, kan køreturen til Aarhus C klares på et kvarter.
Afstanden til busstoppesteder for linje 4A kan desuden benyttes med kort afstand, og letbanen kører også fra Tranbjerg.
Et meget velholdt rækkehus, som både henvender sig til den yngre og ældre målgruppe….